Hvis det står til regeringen, skal det være muligt for flere at uddanne sig udenfor de traditionelle studiebyer som København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Roskilde. Således foreslår regeringen i et nyt uddannelsesudspil en række nye lokale uddannelser i et par af landets mindre byer for at styrke lokalsamfundet.
Hos Danske Rederier er man glad for udspillet, som blandt andet indeholder to nye maskinmesteruddannelser i Thisted og Sønderborg.
- Det er afgørende, at vi som stor søfartsnation holder fødekæden af nye søfarende i gang. Det er vigtigt, at vi får uddannet nok maskinmestre, maritime ingeniører eller hvad de i fremtiden må få af maritime titler. Derfor er jeg meget tilfreds med den kurs, regeringen sætter med sit nye udspil, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Også Martec, et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter, skal efter planen åbne en ny uddannelse og skal fremover kunne byde unge velkomne på en ny helt ny professionsbachelor i maritime konstruktioner eller ”maritim ingeniør”.
- De dage hvor man bare kunne stikke til søs, er for længst ovre. Vi har brug for højt uddannede specialister både om bord på skibene og på kontorerne i land, så det bliver særligt spændende at følge de studerende på den nye uddannelse til maritim ingeniør, siger Anne H. Steffensen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.