Omkring 70 pct. af Danmarks forsyning kommer ind gennem landets havne, og netop derfor udgør de et oplagt mål for dem, der ønsker at forstyrre aktiviteter og hverdagslivet i Danmark. Det understreger direktør hos Danske Havne, Tine Kirk Pedersen, overfor TV2.
Bekymringen er ikke ubegrundet. Tilbage i januar 2025 oplevede Køge Havn en sværm af større droner, som ifølge politiet ikke var beregnet til civilt eller privat brug. Episoden har gjort havnesektoren ekstra opmærksom på trusler mod forsyningssikkerheden: "Vi frygter selvfølgelig, at man vil forsøge at lamme vores forsyningslinjer og vores digitale systemer," siger Tine Kirk Pedersen.
Hos Danske Havne arbejder man i øjeblikket intensivt med at sikre områderne, fordi havnene udgør kritisk infrastruktur. Alligevel erkender direktøren, at havnene ikke er rustet til at håndtere større anslag.
Den seneste uge er der gentagne gange observeret droner tæt på kritisk infrastruktur - herunder bl.a. i flere danske lufthavne. Og i går bekræftede Syd- og Sønderjyllands Politi, at der også er modtaget en anmeldelse om droner ved danske oliefelter i Nordsøen, hvor skibe fra rederiet Esvagt registrerede lysende objekter på himlen og udslag på radarerne.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.