DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danske Fjernvarme: Rammer for CCS skal hurtigt på plads for at indfri potentiale

Tirsdag har Energistyrelsen i en ny fremskrivning øget potentialet for  CO2-fangst fra de danske skorstene og biogasanlæg. Derfor skal rammerne tilpasses og konkurrencemodel for affaldsenergien stoppes, mener Dansk Fjernvarme.
14. FEB 2023 15.42
Carbon Capture & Storage
Politik

Der er kæmpe potentiale for CO2-fangst i den danske fjernvarmesektor. Det viser en ny opgørelse over mulighederne for CO2-fangst i Danmark, lavet af Energistyrelsen. I rapporten opjusterer Energistyrelsen det danske fangstpotentiale med 1 til 2 mio. ton i forhold til samme periode sidste år, så vurderingen nu lyder på 5,4 – 10,8 mio. ton CO2 i 2040

Det opjusterede potentiale stemmer meget godt overens med Dansk Fjernvarmes estimater for fjernvarmesektorens CO2-potentiale, oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

- Dansk Fjernvarme vurderer, at der er et potentiale på 3,5-7,5 mio. ton i 2030. I fjernvarmesektoren er der stor interesse for etablering af CO2-fangst på både affaldsenergianlæg og kraftvarmeanlæg baseret på bæredygtig biomasse. CO2-fangst på disse anlæg kan bidrage med store CO2-reduktioner til de danske klimamål, siger Jannick H. Buhl, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen inkluderer punktkilder i form af affaldsforbrændingsanlæg, fjernvarme- og kraftvarmeværker, biogasopgraderingsanlæg og industrianlæg, der er omfattet af CO2-kvoteordningen. I dette års analyse er flere el- og fjernvarmeproducerende anlæg samtidig inkluderet. 

Hurtigt lovarbejde nødvendigt

Fangstpotentialet for affaldsbrændingen ligger på 1,3 – 2,7 mio. ton per år i 2040, vurderer Energistyrelsen. Der er derfor kæmpe potentiale for indfangelse af CO2 på affaldsenergianlæg. Men en række rammer modarbejder muligheden for at indfri potentialet på anlæggene, mener Dansk Fjernvarme.

- Hvis potentialet skal realiseres, så er det bydende nødvendigt, at politikerne og myndighederne hurtigst muligt sikrer de nødvendige rammevilkår for de selskaber, der skal fange CO? en, siger Jannick H. Buhl og fortsætter:

- Det lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, som netop er blevet sendt i høring, skal droppes. Formålet med det er at opnå en CO2-reduktion på 0,14 mio. ton ved at indføre konkurrence fra 2025 og herefter nogle år senere indføre stramninger, der får 30 pct. af kapaciteten til at gå konkurs senest i 2030. Der vil derfor de næste 5-7 år være usikkerhed om, hvilke anlæg der skal lukke, som vil umuliggøre CO2-fangst på anlæggene. Potentialet på at indfange 2-3 mio. ton CO2 bør være i fokus i stedet for konkurrence og konkurser.

Derudover opfordrer Dansk Fjernvarme til, at der indføres en reel negativ CO2-afgift ved fangst af biogen CO2, samt at der åbnes op for, at CO2-fangst kan etableres som en del af hovedaktiviteten for kommunale selskaber.

- Og rammevilkårene skal på plads inden udgangen af 2023, hvis selskaberne skal nå at etablere CO?-fangst inden 2030, slutter Jannick H. Buhl.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/danske-fjernvarme-rammer-for-ccs-skal-hurtigt-paa-plads-for-at-indfri-potentiale

GDPR