DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Investorerne er blevet nervøse efter Kinas modsvar på amerikansk told. (Arkivfoto).
da Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Danske aktier brager ned efter kinesisk modsvar på USA's told

Kina pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april. Aktier reagerer negativt.
4. APR 2025 9.27
Erhverv
Internationalt
Økonomi

Det har sendt rystelser gennem aktiemarkederne, at USA's præsident, Donald Trump, onsdag varslede højere told på varer fra en lang række lande. Fredag middag dansk tid har Kina valgt at svare igen, og det ser investorerne ud til at reagere voldsomt på.

C25-indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, ligger ved 13-tiden til et fald på omkring 4,2 pct. Faldet har særligt taget fart efter Kinas udmelding. Man skal nu helt tilbage til efteråret i 2022 for at finde et lavere niveau for indekset.

Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank er hårdest ramt fredag og falder ved 12.30-tiden op mod ti pct. Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

- Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu, siger han og tilføjer:

- Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, siger han med henvisning til Kinas modsvar.

Kina har meddelt, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 pct told fra 10. april. Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser. Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

De højere toldsatser har gjort investorerne nervøse for, hvor verdensøkonomien er på vej hen, og det kan ses i dagens kurser, siger Jacob Pedersen.

- Der er også en frygt for, at inflationen vender tilbage, siger han.

Torsdag tog C25-indekset - sammen men mange internationale aktieindeks - det første store slag efter Trumps melding onsdag.

Isoleret set faldt C25 med 2,4 pct. - mens flere af de største amerikanske indeks så de største fald på en enkelt dag siden 2020.

Opdateret den 4. april kl. 13:37.

jel /ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danske-aktier-brager-ned-efter-kinesisk-modsvar-paa-usa-s-told

GDPR