Det danske rederi D/S Norden har i 2022 næsten firedoblet sit overskud til 5,2 milliarder kroner. Det viser selskabets årsregnskab fredag. I selskabets 151 år lange historie er der ikke set et bedre resultat, lyder det. D/S Norden fragter varer rundt i verden med deres flåde, som består af tørlast- og tankskibe.
Selskabet fragter blandt andet kul, korn og olie rundt i verden. Høje fragtrater løftede i 2022 også selskabets omsætning til et helt nyt niveau. Rederiet omsatte for næsten 37 milliarder kroner. Det er en stigning på omkring 13 milliarder kroner sammenlignet med året før, og det er mere end en fordobling i forhold til både 2020, 2019 og 2018. Selv om fragtraterne er faldet drastisk siden de rekordhøje niveauer, ser Norden fortsat særdeles positivt på fremtiden. Man forventer således at lande et overskud i intervallet 2,3-3 milliarder kroner i 2023.
- I 2023 forventer vi endnu et stærkt resultat, idet vi allerede har sikret stor værdi for året og er godt positioneret til at udnytte de muligheder, der opstår på vores to markeder, siger Norden-topchef Jan Rindbo i regnskabet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.