
Amerikanske Blackstones investering i Eurowind Energy, som betyder, at investeringsvirksomheden kommer til at eje 24,7 procent af selskabet, viser ifølge Dansk Erhverv, at danske virksomheder kan tiltrække international kapital i den grønne omstilling. Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
- Vi fejrer en dansk global succes i den grønne omstilling. En dansk grøn unicorn fra Nordjylland, der er vokset ud af den jyske muld i Hobro, og som i dag tiltrækker massiv international kapital. Det er verdensklasse. Ganske enkelt, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.
Eurowind Energy blev stiftet i 2006 og har hovedsæde i Hobro. Med investeringen værdisættes selskabet til samlet 55 mia. kr.
- For en virksomhed, der blev stiftet i 2006, er det intet mindre end imponerende. Det viser, hvor hurtigt det kan gå, når man med entreprenørskab, flid og dansk snusfornuft kan lykkes med at kombinere grøn omstilling og forretningsudvikling. Det er ikke bare en grøn erhvervssucces. Det er også en gigantisk eksportsucces, siger Brian Mikkelsen.
Dansk Erhverv peger på, at udbygning af vedvarende energi også handler om forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af importeret olie og gas.
- Lukningen af Hormus-strædet og energikrisen viser med alt tydelighed, hvorfor vi skal stræbe efter energiuafhængighed, så vi kan komme fri af afhængigheden af importeret olie og gas. Alternativerne er bl.a. meget mere vedvarende energi, og derfor er det i dag en festdag som dansker og som direktør for Dansk Erhverv, siger Brian Mikkelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















