DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk Energi: Danmark skal gå forrest efter COP26

Ifølge Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, viser weekendens COP26-aftale, at der er mangler offervilje blandt verdens lande i klimakampen. Derfor skal Danmark vise vejen.
15. NOV 2021 14.40
Havne
Klima
Navne
Politik
Power-to-X

I weekenden blev verdens lande på FN's klimakonference COP26 enige om en ny klimaaftale. Aftalen holder liv i Paris-aftalens mest optimistiske mål om at begrænse klodens temperaturstigning med 1,5 grader ved næste århundredeskifte, lyder det fra Dansk Energi.

Men aftaler gør det ikke alene. Det gør handling derimod og ifølge organisationen, er det handlelysten og offerviljen, der halter blandt verdens lande, da flere lande er bange for, at den grønne omstilling skal blive for dyr. Her skal Danmark være det gode eksempel til efterfølgelse. 

- Danmark skal vise vejen. Vi skal elektrificere for fuld kraft, så vi kan smide de sidste fossile brændsler på porten. Vi skal udvikle grønne PtX-brændsler til skibe, fly og store lastbiler – også udenfor Danmarks grænser. Vi skal opstille langt mere vedvarende energi, og vi skal gøre det nemt for private at træffe grønne valg og købe elbiler og varmepumper. Men det kræver, at danske politikere også tør gå forrest og sætte rammer – for branchen er klar, siger administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Han peger på, at udviklingen blandt andet skal ske i industrien, hvor Danmark har flere virksomheder, der kan byde ind med fremtidens grønneløsninger. 

- Industrien er nu engang klimakampens største muskel. Grønne teknologier skaleres op og bliver billige og tilgængelige, når industrien og markedet ser mulighederne. Og dét er sket. Danske virksomheder står på spring med investeringer i grønne løsninger og mål, der er så ambitiøse, at de har overhalet FN’s vildeste ønsketænkning, siger Lars Aagaard.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/dansk-energi-danmark-skal-gaa-forrest-efter-cop26

GDPR