Elforbruget i Danmark i 1. kvartal 2024 tog et ordentligt hop opad med en stigning på over otte pct. sammenholdt med forbruget i 1. kvartal 2023. Udgangspunktet i 2023 var præget af meget høje elpriser, hvilket kan have sænket forbruget, men også set i et længere perspektiv var elforbruget i 1. kvartal 2024 usædvanligt højt i Danmark - faktisk det højeste nogensinde. Det viser Energistyrelsens kvartalsstatistik over energiforbruget i Danmark.
"Baggrunden for den kraftige stigning i elforbruget vil først blive fuldt afdækket i forbindelse med udgivelsen af den endelige energistatistik for 2024, men det spiller sandsynligvis en rolle, at flere eldrevne varmepumper har erstattet olie- og gasfyr, og at bestanden af elbiler er vokset," lyder det i en pressemeddelelse fra styrelsen.
Danmarks samlede, faktiske energiforbrug steg med 1,4 procent eller 2,6 PJ, når man sammenligner 1. kvartal 2024 med 1. kvartal 2023.
Stigningen er forårsaget af en stigning i forbruget af VE og naturgas på hhv ni og 11 pct. ift. sammeperiode sidste år. Stigningen i naturgasforbruget skal dog ses i lyset af det lave gasforbrug i samme periode året før pga. energikrisen.
Men der er stigning i gas og VE, er det sker et stort fald i forbruget af kul på 38 pct., også olieforbruget er faldet med knap fire pct. primært drevet af lavere forbrug af benzin og diesel.
Viking Link førte til mere eleksport
Danmark har almindeligvis nettoeksport af el i årets 1. kvartal, og dette var også tilfældet i 2024. Eleksporten i 1. kvartal 2024 var forholdsvis beskeden, og netto-udvekslingen var en smule lavere end i 2023.
Til trods for det var eludvekslingen samlet set betydeligt større i 1. kvartal 2024 end året inden med vækst i både eksport og import på omkring 25 procent.
Det er en udvikling, der blev fremmet af den nye kabelforbindelse mellem Jylland og England, Viking Link, som blev åbnet i slutningen af 2023 og gav anledning til en væsentlig eksport af el fra Danmark til England i 1. kvartal 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.