
Brancheorganisationerne DI Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Danske Rederier, fagforeningen Dansk Metal og tænketanken Axcelfuture er gået sammen om et partnerskab for CO2-fangst og -lagring. Det oplyser DI i en pressemeddelelse.
Ambitionerne skal være store, mener organisationerne. Danmark har nemlig potentiale for at fange mellem 4,5 og 9 mio. ton CO2 og over tid lagre mellem 12 og 22 milliarder ton CO2 i undergrunden. Det potentiale giver Danmark en "enestående mulighed" for at blive et europæisk center for lagring af CO2, lyder det fra det nyoprettede partnerskab.
Det nye samarbejde er oprettet netop for at fremme de muligheder. Parterne vil byde ind med erfaring og viden, så CCS kan udvikle sig som industri i Danmark - både når det gælder fangst, transport og lagring af CO2. Ambitionerne fra det nye samarbejde er store: "Det handler om at sikre, at fangst og lagring (CCS) bliver en dansk erhvervs- og eksportsucces på linje med for eksempel havvind."
Det er DI Energi, der har taget initiativ til partnerskabet, som bliver ledet af branchedirektør i DI Energi Troels Ranis. Han ser frem til samarbejdet.
- Vi skal i gang med at skabe en meget stor ny industri i Danmark. Udviklingen går stærkt og vi skal være hurtige, hvis vi vil være attraktive på det europæiske marked, og det er nødvendigt, at virksomhederne samarbejder. Partnerskabet skal blandt andet være med til at sikre, at samfundet får mest muligt for støttekronerne, siger Troels Ranis.
I dag er omkring 14.000 personer beskæftiget inden for olie- og gasområdet i Danmark. Det er job, der inden 2050 vil forsvinde eller skifte karakter, og derfor er det væsentligt, at vi allerede nu ser mod fremtidens grønne job. Vurderingen fra partnerskabet lyder, at der med CCS vil blive skabt omkring 3.000 nye job.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.