Udenlandske studerende som ingeniører og it-folk bidrager med milliarder til den danske samfundsøkonomi. Selv om de i en kortere periode får dansk SU, og selv om nogle rejser igen efter endt uddannelse, så bidrager hver udenlandske dimittend alligevel samlet i snit med over to millioner kroner set over en 13-årig periode. Det viser en ny stor analyse, som Damvad Analytics har lavet for Ingeniørforeningen (IDA).

Internationale studerende har dermed kastet over 26,7 mia. kr. i samfundskassen i årene 2007-2020. Alene bidraget fra de udenlandske studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser såsom ingeniører nærmer sig 12 mia. kr.

Resultaterne står i kontrast til, at et flertal i Folketinget sidste år lagde et loft på antallet af udenlandske studerende for at dæmpe de danske udgifter til SU.

- Men reelt er det ganske få SU-kroner, der er tale om, siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Overset milliard forretning

Den fungerende formand for Ingeniørforeningen, Aske Nydam Guldberg, kalder de udenlandske studerende for en overset milliardforretning for det danske samfund.

- Loftet på udenlandske studerende er virkelig dårligt købmandskab, fordi de er en investering i både at gøre Danmark rigere og klogere. Vi mangler akut arbejdskraft. De er en vigtig faktor for at gennemføre den grønne omstilling og digitalisering af samfundet, som er nogle af samfundets største udfordringer, siger han.

Han peger på, at der alene på områderne ingeniør, teknik og it vil mangle 13.000 nyuddannede i 2030.

- Det kræver et markant højere optag på ingeniøruddannelserne. Men det er ikke realistisk med de nuværende faldende danske ungdomsårgange, siger Aske Nydam Guldberg.

Han kalder det oplagt, at bremsen på udenlandske studerende helt fjernes i det kommende regeringsgrundlag, eller at det sættes i bero på uddannelsesområder med stor efterspørgsel.

/ritzau/

Danmark scorer kassen på udenlandske studerende