DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Skibsfart udleder omkring 940 millioner ton CO2 årligt. Den er ansvarlig for cirka 2,5 procent af verdens udledning af drivhusgasser. (Arkiv).
Fabian Bimmer, Reuters

Danmark og USA vil have klimaneutral skibsfart i 2050

Danmark vil have flere lande til at tilslutte sig erklæring om klimaneutral skibsfart senest i 2050.
2. NOV 2021 9.49
Havne
Research & Development
Transport

Flere lande opfordrer i en fælleserklæring til, at skibsfarten skal være klimaneutral i 2050. Blandt landene er Danmark, USA, Storbritannien og Marshalløerne. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse. Opfordringen kommer i forbindelse med klimatopmødet COP26 i Glasgow.

I erklæringen opfordrer landene Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til at bidrage til klimaindsatsen ved at vedtage et mål om klimaneutral skibsfart i 2050. Og der skal også være ambitiøse delmål i 2030 og 2040.

- Vi har brug for at handle nu. Vi opfordrer IMO til at tage handling og sætte ambitiøse mål. For at lykkes skal vi arbejde sammen på tværs af det offentlige og private og over grænser.

- Vi kender ikke alle svarene endnu. Men vi ved, hvor vigtigt det er at sætte bindende mål. Ambitioner driver os mod svarene, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i Glasgow.

Shipping bliver glemt

Også USA's særlige klimaudsending, John Kerry, deltager ved pressemødet. Han mener, at skibsfarten er et område, der historisk set er blevet glemt i klimadebatten.

- Hvis shipping var et land, ville det være den 8. største udleder i verden, siger han.

Ifølge John Kerry er målet muligt at nå. Men ligesom Mette Frederiksen har han svært ved at sige, specifikt hvordan skibsfarten skal nå derhen.

- Jeg tror på kapaciteten i menneskeligt ingeniørskab og innovation, siger John Kerry.

Henriette Thygesen, vicepræsident i A.P. Møller-Mærsk, mener, at den største udfordring er tilgængeligheden af og prisen på grønne brændsler. Hun oplyser, at Mærsk sigter efter at opnå klimaneutralitet inden 2050. Efter lanceringen på COP26 vil Danmark arbejde videre på at få flere lande til at tilslutte sig erklæringen.

Skibsfart udleder omkring 940 millioner ton CO2 årligt. Den er ansvarlig for cirka 2,5 pct. af verdens udledning af drivhusgasser.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmark-og-usa-vil-have-klimaneutral-skibsfart-i-2050

GDPR