Den nye verdenssituation, hvor der er pres på forsyningskæder, høj inflation og en ny geopolitisk virkelighed sætter krav til dialog og samarbejde på tværs af landegrænser. Derfor holdt erhvervsministeren og klima-, energi, og forsyningsministeren i dag et møde med USA’s ambassadør og en række danske virksomheder. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
-Inflation Reduction Act (IRA) er et historisk skridt mod en transition til grøn energi. Danske virksomheder vil spille en vigtig rolle i at hjælpe USA i at nå sine ambitiøse klimamål, siger USA’s ambassadør i Danmark, Alan Leventhal.
Formålet med mandagens møde var at stille skarpt på de muligheder og udfordringer, der er for danske virksomheder i USA’s Inflation Reduction Act (IRA). Med USA’s store fokus på grøn omstilling kan der netop findes nye potentialer for dansk erhvervsliv. Derfor var dagens temamøde starten på et samarbejde mellem Danmark og USA, der skal fremme grøn vækst og imødekomme potentielle udfordringer relateret til IRAen.
- Vi står med en ny geopolitisk verdenssituation, hvor der er pres på for-syningskæder og høj inflation. Derfor er det positivt, at USA styrker den grønne omstilling med IRAen. Med det sagt skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, hvordan IRAen kan påvirke vores konkurrenceevne i visse sektorer. Men jeg er sikker på, at dansk erhvervsliv kan vinde kampen om grønne arbejdspladser og grøn vækst. Det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde. Derfor har vi i dag startet et målrettet samarbejde, der skal fremme grøn vækst og danske virksomheders muligheder i USA, siger erhvervsminister, Morten Bødskov (S).
Samme muligheder for danske virksomheder ser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
- USA investerer nu massivt i den grønne omstilling. Det er godt for klimaet og skaber muligheder for danske virksomheder, som kan levere stærke grønne løsninger. Samtidig skal vi sætte rammerne for at den grønne industri kan komme ud og arbejde i EU. Internationalt samarbejde er afgørende for at lykkes med den grønne omstilling og fremme danske grønne industrikompetencer, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.