DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark indgik aftale om 30 pct. reduktion af metan – har kurs mod 4 pct.

Foran verdenspressen indgik Danmark og 109 andre lande sidste år en aftale om at reducere udslippet af metan med 30 procent i 2030. Et år senere har regeringen ikke fremlagt ny politik
30. SEP 2022 10.40
Klima
Politik

Det blev hyldet verden over, da 110 lande på sidste års klimatopmøde i Glasgow lancerede et løfte om at mindske klodens udledninger af den aggressive drivhusgas metan med 30 pct. i 2030.

Med i aftalen var også Danmark, anført af klima- og energiminister Dan Jørgensen (S). Men her knap et år efter klimatopmødet er Danmark stadig milevidt fra at leve op til budskaberne i det store metanløfte. Det skriver Dagbladet Information.

Et nyt notat udarbejdet af Greenpeace på baggrund af Energistyrelsens fremskrivning fra juni 202 viser, at de vedtagne politiske aftaler kun vil reducere medtanudledningerne med 0,33 millioner ton i 2030. Det svarer til fire pct.s metanreduktion i 2030.

- Alt i alt er det simpelthen for sølle. Det viser, at metanløftet er mere talk end walk, siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland fra Greenpeace til Information.

- Man har ikke foretaget sig noget som helst, når man har kurs mod en reduktion på kun fire pct.

Ambition ikke med i klimaprogram

Siden aftaleindgåelsen har regeringen og Folketinget ikke vedtaget yderligere politik, som reducerer de danske metanudledninger nævneværdigt. Og erklæringen er fortsat ikke implementeret i regeringens klimaprogram, der blev offentliggjort i sidste uge.

Med aftalen forpligtede landene sig på at skære det globale metanudslip med otte milliarder ton CO2-ækvivalenter i 2030 svarende til 30 pct. Aftalens mål er dog globalt og indeholder ikke nationalt bestemte mål. Landene kan altså selv bestemme, hvor meget de vil bidrage.

I aftaleteksten står dog, at landene "forpligter sig til at påtage sig omfattende indenlandske reduktioner."
Metan er efter CO2 den vigtigste kilde til klimaforandringer ifølge FN’s Klimapanel.
Siden 1990 er den globale middeltemperatur steget med 1,1 grader, hvoraf metan anslås at være skyld i omkring 0,3 grader.

I metanaftalen anerkender Danmark og de andre lande, at en hurtig reduktion af metan "betragtes som den mest effektive strategi til at holde målet om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader inden for rækkevidde." Den største kilde til metanudslip er landbrug, og Danmark har derfor en relativt høj udledning sammenlignet med andre lande.

Vi bør derfor gøre væsentligt mere for at reducere landbrugets udledninger, mener formanden for regeringens uafhængige ekspertorgan, Peter Møllgaard, der er professor og dekan på Syddansk Universitet.

- Metan er et oplagt sted at lede efter reduktioner, og pilen peger i retning af landbruget. Vi skal reducere udledningerne fra dansk landbrug mere, end den vedtagne politik lægger op til,«siger han til Information.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/danmark-indgik-aftale-om-30-pct-reduktion-af-metan-har-kurs-mod-4-pct

GDPR