DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danmark er et skridt tættere på storskala CO2-lager i Nordsøen

DNV GL har blåstemplet Project Greensand, som kan blive Danmarks første storskala lager af CO2. Parterne bag Greensand håber på at kunne pumpe CO2 i undergrunden allerede i 2025.
25. NOV 2020 10.22
Carbon Capture & Storage

Det er muligt at pumpe CO2 tilbage i undergrunden i Ineos' gamle Nini West-reservoir, lyder det fra DNV GL, som dermed blåstempler Project Greensand. 

Hermed kan parterne bag Project Greensand, Ineos Denmark, Maersk Drilling og Wintershall Dea, fortsætte arbejdet med at klargøre Danmarks første storskala CO2-lager. 

- Vi er begejstrede for at få denne certificering for, at Nini West er egnet til injektion og langsigtet sikker opbevaring af CO2, siger Marika Reis, chef for innovation hos Maersk Drilling.

DNV GL har i sin analyse bekræftet, at det er muligt at lagre godt 450.000 ton CO2 årligt i det tidligere oliereservoir.

Med tiden håber parterne bag, at det vil blive muligt at lagre op mod 3,5 mio. ton CO2 årligt inden 2030. 

- Vi er glade for at se det positive resultat af undersøgelsen, der siger, at der ikke er nogen stopklodsere for at fortsætte undersøgelser af opbevaring af CO2. Vi ser frem til at samarbejde videre med projektpartnerne til næste fase og er glade for at bidrage til et projekt med potentiale til at mindske CO2-udledningen i Danmark, Siger Klaus Langemann, SVP for teknologi og innovation hos Wintershall Dea.

Project Greensand sigter mod at kunne begynde at lagre CO2 i undergrunden i 2025 fra Nini-platformen.

GEUS er desuden involveret i projektet som researchpartner. 

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danmark-er-et-skridt-taettere-paa-storskala-co-sub-2-sub-lager-i-nordsoeen

GDPR