DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Cowi opretter ny afdeling med fokus på rådgivning af investorer i grønne energiprojekter

Store politiske ambitioner og et rødglødende investormarked får nu Cowi til at oprette en helt ny afdeling for rådgivning af investorer med fokus på de indledende faser af grønne energiprojekter.
8. JUN 2022 13.25
Energi
Klima
Økonomi

Der er gang i energimarkedet, og der er penge at hente, hvis man gør de rigtige investeringer. Derfor har rådgivningsvirksomheden Cowi ved indengangen juni åbnet en ny afdeling "Deal Advisory & Due Diligence", som skal sådgive investorer i især de indledende faser af grønne energiprojekter, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Markedet for investering i grønne energiprojekter vokser voldsomt disse år, og det samme gør størrelsen og kompleksiteten i projekterne generelt. Med vores dybe specialistviden i alle led af værdikæden rundt om grønne energisystemer, kan vores rådgivning give stor værdi for investorer, allerede når de er tidligt i deres overvejelser, siger Klaus Winther Ringgaard, senior vice president i Cowis energidivision.

Som ingeniørfaglig rådgiver kan Cowi blandt andet klæde investorerne på med nyeste viden om energiteknologier, deres plads i energisystemet og de samfundsøkonomiske effekter af projekterne.

Senest har Cowi rådgivet den danske fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners med at etablere en fond inden for bioenergi, samt pensionsfonden ATP og energiselskabet NRGi forud for deres investering i geotermi-selskabet Innargi.

- Det seneste år har vi oplevet en markant stigning i antallet af investorer, der henvender sig til os for hjælp med due diligence og andre tjenester i de tidlige faser af store energiprojekter. For bedre at kunne hjælpe vores kunder med at investere rigtigt, bliver denne del af vores ydelser nu forankret i en selvstændig afdeling, siger Klaus Winther Ringgaard.

Rådgivning samlet et sted

Cowi satser på, at man med sin brede viden baseret på næsten 7.000 ansatte kan tilbyde en samlet pakke af rådgivning af investorer, når det skal vurderes om business casen i et projekt holder, eller hvis investoren behøver hjælp til at foretage due diligence forud for opkøb af virksomheder i energisektoren.

Rådgivningsvirksomheden ser stort potentiale i det nye rådgivningsområde, bl.a. som følge af store initiativer så som EUs plan "REPowerEU" og Esbjerg-deklarationen om 150 GW havvind. Tiltagene kommer med mange penge i ryggen. REPowerEU vil sende mere end 2.200 mia. kr. i offentlige og private investeringer ud i energisektoren frem mod 2027, mens Esbjerg-deklerationen vil kræve investeringer på op mod 2.000 mia. kr. inden 2050. 

- Nu hvor pedalen på Europas grønne omstilling trykkes helt i bund, er det vigtigt, at pengene også bliver brugt der, hvor de fremmer den grønne omstilling mest muligt. Det skal den nye afdeling være med til at sikre, samtidig med at den faciliterer den nødvendige høje hastighed i omstillingen, siger Klaus Winther Ringgaard.

Den nye afdeling, som altså kaldes, “Deal Advisory & Due Diligence”, oprettes i Cowis energidivision og får kontor ved hovedsædet i Lyngby. Den vil blive ledet er  Lars Toghill, der kommer fra Vestas, hvor han har spillet en central rolle i forretningsudviklingen.

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/cowi-opretter-ny-afdeling-med-fokus-paa-raadgivning-af-investorer-i-groenne-energiprojekter

GDPR