DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Jakob Baruël Poulsen er managing partner i Copenhagen Infrastructure Partners, der nu har investeret i vind i Rumænien.
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Copenhagen Infrastructure Partners sikrer vindprojekt i Rumænien

Investering fra Den Europæiske Investeringsbank skal styrke grøn omstilling.
13. MAR 2025 9.21
Energi
EU
Onshore

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har sikret en CfD-kontrakt for 245 MW af den samlede kapacitet i det rumænske vindprojekt Pestera II. Samtidig investerer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) 30 mio. euro i projektet, der bliver et af Rumæniens største vindprojekter. Det skriver CIP i en pressemeddelelse.

En Contract for Difference (CfD) er en aftale, der sikrer en fast pris for elektriciteten fra et energiprojekt over en given periode. Hvis markedsprisen er lavere, dækkes forskellen af staten eller en anden kontraktpart, og hvis markedsprisen er højere, skal producenten betale forskellen tilbage. Modellen skaber investeringssikkerhed og letter finansieringen af store vedvarende energiprojekter.

Pestera II-projektet, der har en samlet kapacitet på op til 396 MW, blev tildelt CfD-kontrakten efter en vellykket deltagelse i Rumæniens første CfD-auktion i november 2024. Kontrakten løber op til 15 år fra idriftsættelsen og er indgået til en pris på 64,9 euro pr. MWh. Den samlede investering i projektet beløber sig til cirka 500 mio. euro. 

- Pestera II-projektet har sikret en kontrakt i den første CfD-auktion, som har givet den nødvendige investortryghed til at tiltrække kapital til opførelsen af en betydelig mængde ny vedvarende energikapacitet. Vi forventer, at Pestera II og de øvrige projekter under CfD-ordningen vil levere langsigtet, prisoverkommelig energi, der styrker Rumæniens energiuafhængighed og understøtter landets mål om CO2-reduktion, siger partner i CIP Radu Gruescu.

Ifølge CIP forventes anlægsarbejdet at starte senere i år. Samtidig vurderer selskabet, at projektet vil være med til at udbygge virksomhedens tilstedeværelse i Rumæniens energisektor.

Også EIB ser investeringen som et vigtigt bidrag til den europæiske grønne omstilling.

- Den Europæiske Investeringsbank er stolt over at støtte Rumæniens grønne omstilling gennem vores investering på 30 mio. euro i Pestera II-projektet. Dette flagskibsinitiativ styrker ikke blot Rumæniens vedvarende energikapacitet, men bidrager også til EU’s ambitiøse klimamål, siger EIB’s vicepræsident Ioannis Tsakiris.

Rumæniens CfD-ordning har som mål at etablere 3 GW ny landvind og 2 GW solenergi gennem auktioner i 2024 og 2025. Programmet understøttes med 3 mia. euro fra EU’s Moderniseringsfond.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/copenhagen-infrastructure-partners-sikrer-vindprojekt-i-rumaenien

GDPR