DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

CO2 Storage Kalundborg begynder kortlægning af undergrunden ved Kalundborg

Undersøgelsen skal afgøre, om området er egnet til sikker og permanent CO2-lagring  
6. FEB 2025 10.18
Carbon Capture & Storage

I juni sidste år tildelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) parterne bag CO2 Storage Kalundborg en undersøgelseslicens til undergrunden i Kalundborg, efter de danske myndigheder havde udpeget området, som et af flere i Danmark, hvor der potentielt kan lagres CO2 sikkert og permanent.

Nu gør CO2 Storage Kalundborg klar til at indlede omfattende undersøgelse af undergrunden ved Kalundborg, undersøgelserne går i gang i februar. Kortlægningen skal afgøre, om der kan lagres CO2 sikkert og permanent i området. Kortlægningen er det første skridt i processen og foretages med avanceret måleudstyr, specialdesignede køretøjer og skibe. Undersøgelsen skal give et præcist billede af undergrundens geologiske sammensætning ned til 1.400 meters dybde.

- Vi ser frem til at tage næste skridt, for det er helt afgørende, at undergrunden bliver opmålt og kortlagt grundigt. Der skal dannes et præcist billede af, hvordan undergrunden rent faktisk ser ud hele vejen ned til 1.400 meters dybde, siger projektchef hos CO2 Storage Kalundborg Ulrik Olbjørn i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen vil strække sig over flere år og gennemføres i tre faser. Første fase omfatter kortlægning af undergrunden, efterfulgt af boringer til 1.400 meters dybde for at indsamle data. I den sidste fase gennemføres tests med vand for at simulere undergrundens reaktion på potentiel CO2-lagring.

CO2 Storage Kalundborg er et samarbejde mellem Equinor, Ørsted og den danske stat via Nordsøfonden. Myndighederne vil i sidste ende afgøre, om undergrunden er egnet til lagring af CO2.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/co-sub-2-sub-storage-kalundborg-begynder-kortlaegning-af-undergrunden-ved-kalundborg

GDPR