Mandag blev en samarbejdsaftale mellem Danmark og Tyskland omhandlende CO2-lagring underskrevet på Nordsøtopmødet. Aftalen blev underskrevet på Nordsøtopmødet 24. april af Danmarks Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard, og Tysklands Økonomi- og Klimaminister samt Vicekansler, Robert Habeck.
Den nye samarbejdsaftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for at sætte yderligere fart på lagring af CO2 i Nordsøens undergrund til gavn for klimaambitionerne i Danmark og i resten af Europa.
Den skal ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bidrage til at sikre, at de grønne ambitioner bliver til virkelighed. Formålet er at signalere over for markedet, at Danmark er en seriøs spiller, når det gælder lagring af store mængder CO2.
Danmark og Tyskland skal dele erfaringer om teknologiudvikling og udviklingen af de mest hensigtsmæssige regulatoriske rammer for CCUS. Aftalen får rosende ord med på vejen fra konsortiet bag Project Greensand.
- Vi er meget glade for, at Danmark og Tyskland har indgået denne banebrydende aftale. Det er endnu et skridt i retning af, at vi kan forløse det klimamæssige potentiale i fangst og lagring af CO2 i Nordsøen. Vi har netop vist, at teknologien virker, og vi er klar til at skalere den, så vi kan lagre op til 8 mio. ton CO2 om året i 2030. Det kræver dog, at der i de kommende år bliver fanget langt mere CO2, og at der er politisk opbakning til at etablere et marked. I det lys er aftalen et vigtigt første skridt. Næste skridt bør være en bilateral aftale mellem de to lande, der gør transport af CO2 mellem Danmark og Tyskland mulig, siger Mads Gade, der er administrerende direktør i INEOS Danmark, som er en af parterne bag Project Greensand, i en pressemeddelelse.
Kan blive milliardforretning
I løbet af de seneste år har Project Greensand udviklet og sammensat de innovative teknologiske løsninger, så fangst og lagring af CO2 kan bringes i spil for at mindske CO2-udledningerne i Danmark og Europa.
Der er store forskelle på de europæiske landes muligheder for at lagre CO2, og her er Danmark begunstiget af en unik undergrund. Der kan lagres op mod 22 milliarder ton CO2 i den danske undergrund, viser beregninger fra GEUS. Det svarer til mellem 500 og 1.000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Dermed står Danmark i en unik position, når det kommer til at lagre CO2 fra andre lande.
En analyse fra Kraka viser, at CCS i de kommende år kan udvikle sig til en trecifret milliardforretning, hvis der udvikles et europæisk marked for handel og lagring af CO2 på tværs af landegrænser. Baseret på de allerede kendte projekter i Danmark er det sandsynligt, at Danmark sikrer sig fem pct. af markedet. Det vil resultere i op mod 9.000 arbejdspladser og har et økonomisk potentiale på 50 mia. kr.
- Lagringspotentialet for CO2 i Danmarks undergrund er meget større, end hvad vi selv kan fange og lagre. Derfor skal det sættes i spil internationalt, så vi kan understøtte EU's målsætning om klima-neutralitet i 2050. Der er behov for en fælles europæisk infrastruktur til transport og handel med CO2, som vil skalere markedet. Det vil blive billigere at indfri vores egne klimaambitioner i Danmark, hvis vi også henter og lagrer CO2 fra andre lande, siger Mads Gade.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.