DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte.
IDA

Civilingeniør er igen i år landets mest søgte uddannelse

I år var der 85.508 personer, der søgte ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1 og kvote 2.  
7. JUL 2025 8.49
Arbejdsmarked
Uddannelse

Med i alt 4301 ansøgere er civilingeniør igen i år landets mest søgte uddannelse. Det fremgår af en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over antallet af ansøgninger til videregående uddannelser.

I alt har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en lille stigning på 356 personer sammenlignet med 2024. Tallene dækker både over kvote 1- og kvote 2-ansøgninger.

Civilingeniøruddannelsen overhalede sidste år pædagoguddannelsen med flest ansøgere. Der har i år også været en lille stigning i ansøgninger på de såkaldte STEM-uddannelser, der er tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som civilingeniøruddannelsen også hører under. 19.877 personer har søgt ind på en STEM-uddannelse i år.

Helt overordnet er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) glad for, at der har været en lille stigning i ansøgertallet i år.

- Og så er det positivt, at vi fastholder et højt søgetal på it- og STEM-uddannelserne efter mange års opfordring. Det har erhvervslivet brug for, så det er godt, siger hun.

Omvendt er søgetallet på de humanistiske uddannelser faldet. I år var der 5138 personer, der søgte ind på en humanistisk uddannelse. Særligt uddannelser inden for fremmedsprog har oplevet en faldende søgning.

Ingeniørforeningen efterlyser flere studiepladser

I forhold til 2024 ligger søgningen til diplomingeniøruddannelsen på samme niveau, mens søgningen til civilingeniøruddannelsen falder en smule med fire procent, men den fastholder placeringen som den meste søgte uddannelse, Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig over den store interesse fra de unge, men hun ærgrer sig samtidig over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget.

- Det er naturligvis helt fantastisk, at så mange unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og i en tid med klimamæssige udfordringer, en buldrende digitalisering og en opbygning af både den danske og europæiske forsvarskapacitet, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. Desværre efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling og et stærkt forsvar, når der ikke bliver uddannet nok, siger hun.

Lørdag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for at søge optagelse på de videregående uddannelser via kvote 1. Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende optaget ud fra karaktergennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktergennemsnit bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter. Ansøgere får besked om optagelse på uddannelserne 28. juli.

/ritzau/amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/civilingenioer-er-igen-i-aar-landets-mest-soegte-uddannelse

GDPR