
Norges Bank Investment Management (NBIM), som står for den langsigtede forvaltning af indtægterne fra Norges olie- og gasressourcer, investerer nu et større beløb på 900 mio. euro (6,7 mia. kr.) i CIPs fond CI V. Det oplyser NBIM i en pressemeddelelse.
Investeringer bringer glæde hos CIP, hvor man ser investeringen fra NBIM, som forvalter over 18 mia. norske kr., som en anerkendelse af CIPs arbejde.
- Jeg er utrolig stolt over, at Norges Bank Investment Management, en af verdens største investorer, har valgt at indgå et partnerskab med CIP og indgå deres første indirekte investeringstilsagn i CIPs Flagship Fund V. Det er et vidnesbyrd om værdien af vores industrielle tilgang til greenfield-energiinvesteringer, siger Jakob Baruël Poulsen, som er Managing Partner hos CIP, i en udtalelse på LinkedIn.
CIPs fond CI V vil investere i vedvarende energi med fokus på offshore og onshore vind, solparker, net og distribution samt lager. Investeringerne vil blive ligeligt fordelt mellem tre regioner: Nordamerika, Vesteuropa og udviklede lande i Asien og Stillehavsområdet.
- Denne aftale vil gøre os i stand til at investere i vedvarende energiprojekter i udviklingsfasen. Investeringen er en værdifuld tilføjelse til den portefølje, vi er ved at opbygge. Det vil give yderligere investeringsmuligheder og eksponering til andre dele af værdikæden, samt muligheden for at fortsætte med at opbygge viden og erfaring med nye markeder og teknologier, siger Mie Holstad, Chief Investment Officer Real Assets i Norges Bank Investment Management.
CIP har sat en målsætning om at rejse 12 mia. euro i CI V-fonden. Fonden nåede first close i på 5,6 mia. euro i juli 2023. Hvad den aktuelle status på indskuddene er, oplyser CIP ikke, men oplyser på LinkedIn, at man forventer at overgå målsætningen på 12 mia.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.