Der skal flere tiltag til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Fangt af CO2 er et af de værktøjer, som sandsynligvis er nødvendige, hvis målene om en 70 pct. CO2-reduktion i 2030, CO2-neutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050 skal realiseres.

Den danske stats forventer, at CO₂-fangst skal levere mindst 3,2 mio. tons CO2-reduktioner allerede i 2030, og med de nye klimamål for 2045 og 2050 vil der være behov for væsentligt mere CO₂-fangst frem mod 2050. CO₂-udlederne i hovedstadsområdet kan bidrage med mange af reduktionerne, da disse i dag udleder ca. seks mio. ton om året. Og flere virksomheder er klar til at yde en indsats for at begrænse CO₂-udledningen. Senest er 'Klyngesamarbejdet i hovedstaden for CO2-transport og -infrastruktur' som består af 18 virksomheder gået sammen om en ny rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan man i hovedstadsområdet bedst og billigst kan levere et stort bidrag til at reducere danske CO₂-udledninger.

Rapporten indeholder fem anbefalinger til regeringen og Folketinget, der skal følges, hvis der skal etableres infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet, så de samfundsøkonomiske fordele ved CO₂-fangst kan høstes. Særlig centralt er forslaget om en risikopulje, som kan sikre incitament og finansiering til at bygge stort nok til fremtidigt behov. Dertil er det afgørende, at støtte til CO₂-fangst indrettes på en måde, hvor det det bliver muligt for energivirksomhederne at samarbejde om transport af CO₂. Ændringerne skal ske hurtigt, for det tager mange år at etablere CO₂-fangst og -infrastruktur, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra virksomhederne.

- I Danmark har vi tradition for fælles løsninger, blandt andet fra andelsbevægelsen, finansiering af store trafikprojekter og hele energisystemet. Rapporten viser tydeligt, at vi taber samfundsøkonomisk, hvis hver virksomhed skal klare det hele selv. Derfor må den nye regering hjælpe os på vej med en fælles CO₂-infrastruktur, så vi kan gennemføre denne del af den grønne omstilling billigst muligt, siger Jacob H. Simonsen, næstformand i C4 og direktør for ARC – Amager Ressourcecenter.

Gode forudsætninger for fælles løsninger i hovedstaden

Hovedstadsområdet kan vi frem til 2030 reducere CO₂-udledningen med op til tre mio. tons ved hjælp af CO₂-fangst og har gode muligheder for at etablere en sammenhængende værdikæde, fra CO₂ bliver fanget hos store CO₂-udledere til den videre transport af CO₂’en til lagring i undergrunden og/eller anvendelse til grønne brændstoffer. Men det er ikke muligt at etablere en omkostningseffektiv fælles infrastruktur til at transportere CO₂’en, da ingen kan eller vil etablere fælles CO₂-infrastruktur uden at kende de præcise mængder, som infrastrukturen skal transportere, lyder det fra de 18 virksomheder.

Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at etablere en CO₂-klynge. De direkte samfundsøkonomiske gevinster udgør 0,5-1,7 mia. kr. pr år ved en fuldt udbygget klynge kombineret med landbaseret lagring, alt efter hvordan fremtidens udvikler sig. Udover de direkte samfundsøkonomiske effekter vil en CO₂-klynge også medføre øget vækst og jobs.

- Der er store fordele ved at etablere fælles infrastruktur i hovedstadsområdet, fordi vi har store mængder CO₂, som snart skal fanges og transporteres videre, og fordi afstandene er små. Vi forventer, at samfundet vil kunne spare op til 1,7 mia. kr. om året, hvis vi etablerer en CO₂-hub med fælles infrastruktur, siger Charlotte Søndergren, formand for C4 og direktør for forsyningsstrategi & vind i HOFOR.

De 18 virksomheder bag rapporten er Aker Carbon Capture, ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmø Port, CTR, Evergas, Gas Storage Danmark, HOFOR, INEOS Energy, Norfors, Novo Nordisk Fonden, Novozymes, TORM, VEKS, Vestforbrænding og Ørsted. Desuden er Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4) formand for samarbejdet.

amp

CCS-samarbejde i hovedstader efterlyser hurtige beslutninger fra regeringen