DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Et af Cadelers fartøjer til opstilling af havvindmøller. (arkivfoto.)
Cadeler

Cadeler øger omsætningen markant

Cadeler øgede omsætningen med 33% i første halvår som følge af højere dagsrater. 
24. AUG 2022 15.30
Offshore
Økonomi

Det danske rederi Cadeler, der især gør sig inden for installation af havvindmølleparker, har præsenteret sit halvårsregnskab, der viser en vækst, der lever op til virksomheden forventninger. 

Omsætningen i perioden landede på 43 mio. euro, hvilket er en stigning på 33 pct i forhold til samme periode sidste år.  EBITDA for perioden er 23 mio. EUR, hvilket er en stigning på 7 mio. EUR i forhold til 1. halvår 2021, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- I første halvdel af 2022 leverede vi resultater i overensstemmelse med vores forventninger og tog betydelige skridt i retning af at cementere vores førende position på det hastigt voksende marked for havvindinstallationer.  Vi har opnået en markant vækst i omsætningen i forhold til 2021, takket være en meget effektiv drift og højere rater, siger Mikkel Gleerup, der er  administrerende direktør for Cadeler.

Sænker forventninger til årsresultat

På trods af de gode toner sænker man dog forventningerne en smule til årsregnskabet. Omsætningen forventes således at blive mellem 96-106 mio. euro (mod tidligere 96-110 euro), mens forventningerne til EBITDA nu forventes at ligge i intervallet 56-65 mio. euro (mod tidligere 56-70 mio. euro). Det bekymrer dog ikke Mikkel Gleerup. 

- Vi har præciseret vores forventninger på grund af udefra kommende forsinkelser i projekter, som betyder, at dele af omsætningen forskydes til 2023. Vores egne leverancer har til fulde opfyldt eller endda overgået vores kontraktlige forpligtelser. Derfor vil vores samlede omsætning på de igangværende projekter overstige de oprindelige kontraktværdier, siger han.

Direktøren har da også noget at have de positive forventninger til fremtiden i. Virksomhedens flåde er således efterspurgt, og kapaciteten er fuldt booket indtil 2026. Ordrebeholdningen udgør i øjeblikket 547 mio. euro.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-oeger-omsaetningen-markant

GDPR