Vestas blev sidste år med sin nye flagskibsvindmølle V236-15.0 MW valgt som foretrukken leverandør til tyske EnBW's kommende 900 MW havvindmøllepark He Dreiht, som skal opføres i den tyske sektor af Nordsøen.
Nu er Vestas kommet endnu tættere på ordren. Således har vindmølleproducenten og EnBW underskrevet en betinget aftale om leverance og service af i alt 64 stk. V236-15.0 MW-møller.
Det vil være første gang, at Vestas kan opføre sin nye model i et kommercielt projekt. Den forventes opsat til test i Østerild senere i år.
- Kun med state-of-the-art og omkostningseffektiv teknologi kan vi realisere offshore-projekter som He Dreiht uden tilskud. Møllerne fra Vestas bidrager væsentligt hertil. Offshore havvind er ikke kun teknisk krævende, men kræver også solide fremadrettede prognoser, kendskab til markedet og viljen til at tage iværksætterrisici før en endelig investeringsbeslutning kan træffes, siger Michael Class, head of generation portfolio development hos EnBW.
Til hjælp til opstilling af møllerne har Vestas indgået en betinget aftale med danske Cadeler.
Hvis EnBW træffer endelig investeringsbeslutning for He Dreiht, skal havvindmølleparken efter planen stå klar i 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.