DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Cadeler leverede kraftig vækst i 2025 og går ind i 2026 med en næsten fuldt booket ordrebog.
Cadeler

Cadeler løftede omsætning og indtjening markant i 2025

Flådeudvidelse og høj aktivitet i offshore vind fik omsætningen til at mere end fordobles i 2025 – Selskabet venter fortsat høj aktivitet i 2026.
24. MAR 2026 8.47
Erhverv
Økonomi

Cadeler øgede i 2025 sin omsætning til 620 mio. euro fra 249 mio. euro året før, mens EBITDA steg til 425 mio. euro fra 126 mio. euro. Årets resultat landede på 280 mio. euro mod 65 mio. euro i 2024, og kontraktbeholdningen var 24. marts 2026 vokset til 2,8 mia. euro fra 2,3 mia. euro ved udgangen af 2024. Det oplyser vindrederiet i en pressemeddelelse.

Ifølge Cadeler var væksten drevet af en fordobling af flådekapaciteten, høj udnyttelse og øget aktivitet. Selskabet tog levering af fem nye fartøjer i løbet af året og udvidede dermed flåden fra fem til ti installationsskibe.

Samtidig styrkede Cadeler sin position inden for drift og vedligehold gennem etableringen af serviceplatformen Nexra, hvor aktiviteter inden for drift og vedligehold udgjorde omkring 20 pct. af omsætningen, samt opkøbet af Wind Keeper, der blev sat i drift på en langtidskontrakt.

- 2025 var et definerende år for Cadeler. Vi fordoblede størrelsen på vores flåde på vandet, samtidig med at vi fastholdt høj udnyttelse og leverede betydelig vækst i både omsætning og indtjening. Samtidig udvidede vi vores strategiske kapabiliteter på tværs af værdikæden inden for offshore vind, herunder ved at styrke vores tilstedeværelse i det voksende marked for drift og vedligehold, siger Mikkel Gleerup, der er adm. direktør i Cadeler.

Forventer fortsat vækst – indtjening flader ud

Cadeler gik ind i 2026 med en næsten fuldt booket ordrebog og en samlet kontraktbeholdning på 2,8 mia. euro. Ifølge selskabet er efterspørgslen efter offshore vind fortsat understøttet af energisikkerhed, elektrificering og øget politisk fokus i Europa samt øget koordinering mellem europæiske regeringer og mere tydelige auktionspipelines.

På den baggrund forventer Cadeler en omsætning i intervallet 845-944 mio. euro, svarende til fortsat vækst, mens EBITDA ventes at udvikle sig mere fladt i intervallet 420-510 mio. euro efter det markante løft i 2025.

 Vores flådeudvidelse afspejler Cadelers langsigtede strategi om at opretholde en moderne og alsidig flåde, der kan understøtte offshore vindprojekter på tværs af både installation og livscyklusydelser. En større flåde gør det muligt at indsætte vores fartøjer dér, hvor de skaber mest værdi, samtidig med at vi understøtter stadig større og mere komplekse offshoreprojekter, siger Mikkel Gleerup.

Ved udgangen af 2025 havde Cadeler samlede aktiver på 3,4 mia. euro, en egenkapital på 1,5 mia. euro og en likviditet på 343 mio. euro.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/cadeler-loeftede-omsaetning-og-indtjening-markant-i-2025

GDPR