DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
200 kW brændselscellesystem er testet i Blue Worlds testfaciliteter, der ligger I forbindelse med brændselscellefabrikken i Aalborg
Blue World Tecknologies

Blue World gennemfører succesfuld test af 200 kW maritimt brændselscellesystem

Med en succesfuld test af det første 200 kW HT PEM-brændselscellesystem nogensinde, har Blue World Technologies nået en milepæl ift. at bringe ny teknologi i spil til dekarboniseringen af ??den maritime industri.
2. JUL 2024 10.19
Research & Development
Transport

Efter måneders forberedelse er Blue World Technologies lykkedes med at gennemføre en succesfuld test af verdens første 200 kW højtemperatur PEM-brændselscellemodul. Den indledende test er gennemført med flotte resultater, som har overgået forventningerne til systemets ydeevne, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Med en elektrisk virkningsgrad på op til 55 pct., har Blue World Technologies PEM-brændselscellemodul opnået et kommercielt stadie, da brændselscellesystemet typisk vil give en brændstofbesparelse på 20-30 pct., hvilket muliggør en omkostningseffektiv anvendelse af grønne brændstoffer. Derudover giver brændselscellesystemet mulighed for op til 100 pct. kulstoffangst til både udnyttelse i produktionen af grønne brændstoffer samt til lagring.

- Dette er et stort gennembrud inden for den grønne omstilling af den maritime industri, og med testen af vores 200 kW-system beviser vi, at HT PEM-brændselscelleteknologien har potentialet til at være en af nøgleteknologierne til at dekarbonisere de sektorer, der er svære at omstille. I løbet af testperioden har vi med succes valideret vores systemopsætning med methanol-brændstofprocessoren, de serieforbundne brændselscellestakke samt støttesystemerne omkring brændselscellerne, siger Dennis Naldal Jensen, Chief Technology Officer hos Blue World Technologies.

En MW system til Maersk

Det første pilotsystem er et 1 MW system til strømproduktion ombord. Systemet vil blive installeret på et af A.P. Møller - Maersks store dual fuel methanol-forberedte skibe og installationen ombord er forventet i løbet af H1 2026.

- Mærsk er den globale frontløber, når det kommer til dekarbonisering af den maritime industri, og vi er meget glade med samarbejdet om det første 1 MW pilotsystem, og vi glæder os meget til at få systemet ud at sejle, siger Anders Korsgaard, medstifter og administrerende direktør hos Blue World Technologies.

Ordren på pilotsystemet blev efterfulgt af en ventureinvestering fra Maersk Growth – venturedelen af A.P. Møller - Maersk – hvor de i slutningen af 2023 deltog i en præ-C-runde på 82 mio. kr. sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Cycle Group og andre nye og eksisterende aktionærer.

- Som investor i Blue World Technologies er vi glade for at følge fremgangen i systemudviklingen, og vi deler holdets begejstring for den vellykkede test af 200 kW brændselscellesystemet. Den maritime industri har brug for flere nye teknologier og veje for at nå sine netto-nul-mål, og højtemperatur PEM-brændselscelleteknologi er meget lovende ved at finde en balance mellem den høje elektriske effektivitet, størrelse og belastningsjustering. Dette er et godt eksempel på, hvordan vi kan understøtte innovation gennem både investering og partnerskab, siger Alex Smout, Investment Director ved Maersk Growth.

Blue World vil i første omgang levere systemer til hjælpekraft og forventer, at deres maritime system vil nå et kommercielt niveau i 2027. På sigt vil virksomheden kunne levere multi-megawatt fremdriftssystemer til den globale skibsfart.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/blue-world-gennemfoerer-succesfuld-test-af-200-kw-maritimt-braendselscellesystem

GDPR