DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Biocirc

Biocirc får grønt lys til 140 MW-anlæg i Brønderslev

Et nyt solcelleprojekt vest for Brønderslev får byrådets opbakning og skal levere grøn strøm til over 35.000 husstande – samtidig skabes 15 hektar ny natur.
5. MAJ 2025 13.51
Solceller

Brønderslev Kommune har godkendt opførelsen af en 140 MW solcellepark ved Tagmarksvej vest for Brønderslev. Projektet, der udvikles af BioCirc, markerer en væsentlig milepæl i kommunens arbejde med at øge andelen af vedvarende energi frem mod 2030.

Solparken forventes at kunne producere omkring 160 GWh grøn strøm årligt, svarende til elforbruget i ca. 35.500 husstande. Ud over selve energiproduktionen skabes der som en del af projektet omkring 15 hektar ny permanent natur i området. Det skal blandt andet bidrage til at binde de skovbevoksede områder i Store Vildmose bedre sammen.

Projektområdet vil blive drevet økologisk, og der etableres ikke hegn omkring anlægget, så områdets græsarealer forbliver tilgængelige for dyrelivet. Desuden er der aftalt en bred faunapassage med DN Brønderslev, som skal sikre god adgang for områdets arter.

- Det bliver til stor gavn og glæde for både Brønderslev og den grønne omstilling, at man nu har stemt forslaget igennem, og vi ser i BioCirc frem til at tage første spadestik så snart som muligt, så vi kan indfri ambitionerne, siger Bertel Maigaard, der er adm. direktør i BioCirc i en meddelelse.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/biocirc-faar-groent-lys-til-140-mw-anlaeg-i-broenderslev

GDPR