
BILLUND: Billund Kommunalbestyrelse har valgt at gå videre med to solcelleprojekter, som nu skal i udvidet borgerdialog, inden der træffes endelig beslutning om realisering. De to projekter er blandt 16 ansøgninger om vedvarende energianlæg, som kommunen modtog tidligere på året. Det oplyser kommunen i en meddelelse.
Det første projekt er en 194 hektar stor solcellepark ved Nollund-Urup, der potentielt kan forsyne 30.000-35.000 husstande med grøn strøm. Bag projektet står Advokatfirmaet Kirk Larsen og Ascanius. Det andet projekt er en mindre park på ca. 12 hektar ved Filskov Energiselskab, der skal fungere som energifællesskab og enten supplere eller erstatte det lokale biogasværk. Dette projekt er udviklet af det borgerejede selskab Filskov Fremtid ApS og forventes at kunne levere strøm til cirka 2.300 husstande.
Begge projekter skal nu igennem en fase med borgerinddragelse, hvor der bl.a. afholdes borgermøder, og der etableres dialoggrupper mellem udviklere og berørte borgere. Først derefter vil kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til, om projekterne skal igangsættes og indgå i kommunens samlede planlægning, herunder miljøvurderinger og offentlige høringer.
- Vi når ikke i mål med den grønne omstilling alene, og jeg er rigtig glad for, at aktører i lokalområdet tager ansvar. Samtidig er det afgørende, at vi tager hensyn til de naboer og lokalsamfund, som projekterne berører. Derfor er den kommende borgerdialog så afgørende, siger Stephanie Storbank (V), der er borgmester i Billund Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.