DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Better Energy kan med godkendelsen af rekonstruktionsplanerne for nu arbejde videre mod at skabe en rentabel forretning.
Better Energy

Better Energys rekonstruktionplan får grønt lys fra kreditorerne

Fredag har Better Energy fået opbakning fra kreditorerne til koncernens rekonstruktionsplan.
7. FEB 2025 10.38
Erhverv
Økonomi

I december sidste år meldte Better Energy ud, at man som følge af "perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investor-appetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere," har begæret rekonstruktion for Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S. 

I starten af januar skød man for alvor kapitaljagten og rekonstruktionsplanerne i gang, hvilket var en proces man allerede dengang regnede med ville løbe frem til i dag 7. februar.

Og nu har Better Energy ved et møde fredag i Sø- og Handelsretten fået godkendt koncernens rekonstruktionsplan, der har til formål "at sikre virksomhedens fremtidige drift og finansielle stabilitet, af sine kreditorer." Det oplyser Better Energy i en pressemeddelelse.

"Ved dagens skifteretsmøde har kreditorerne tilkendegivet bred opbakning til rekonstruktionsplanen og den fortsatte proces. Dette markerer en vigtig milepæl i processen og giver et solidt fundament for at komme succesfuldt igennem rekonstruktionen," lyder det i meddelelsen. 

Desuden tilkendegivet Better Energy at "Den allerede igangsatte rekonstruktionsproces indebærer fortsat dialog med partnere om færdiggørelse af projekter, tiltrækning af nye investorer, frasalg af aktiver, samt omkostningseffektiviseringer." 

Derfor afsøges der også fortsat muligheder for at indgå aftaler med hovedkreditorerne om håndtering af eksisterende gældsforhold.

Håber at realisere flere solcelleparker

Som et centralt element i rekonstruktionsplanen arbejder Andel og Better Energy på en konstruktion, der vil gøre det muligt at de fire parker i partnerskabet, Better Energy Andel P/S realiseres. Det drejer sig om solcelleparkerne Vedde, Radsted-Grænge, Køng Mose og Saltø. 

Desuden har Better Energy i rekonstruktionen igangsat en række strategiske initiativer:

  • Dialog med partnere og investorer om færdiggørelse af projekter, herunder med Andel og Industriens Pension.
  • Opstart af en struktureret proces for kapitalrejsning i samarbejde med Carnegie Investment Bank.
  • Justering af selskabets omkostningsbase, herunder bl.a. til lønninger og andre driftsudgifter.
  • Dialog med og indgåelse af aftaler med nøgleleverandører for at sikre stabil drift.
  • Løbende dialog med et væsentligt antal leverandører, entreprenører og andre samarbejdspartnerne i forbindelse med opbremsning for nye leverancer og byggerier under rekonstruktionen.
  • Implementering af likviditetsstyringsværktøjer for at sikre en forsvarlig økonomisk styring i processen.
  • Analyse af muligheder for salg af aktiver for at styrke likviditeten på både kort og lang sigt.

"Better Energy arbejder videre med henblik på at sikre en langsigtet, bæredygtig løsning for koncernen. I de kommende uger vil virksomheden intensivere dialogen med partnere, investorer og kreditorer med henblik på at opnå den bedst mulige samlede løsning for alle parter, der samtidig understøtter koncernens fremtidige drift og udvikling," lyder det fra Better Energy, som sender en tak til alle involverede.

Better Energys forretningsmodel går ud på at opføre solcelleparker i Danmark, Polen og Sverige, og selskabet har stået for omkring halvdelen af den produktion af vedvarende energi, der er opført siden 2020. Når parkerne er i drift, frasælger man halvdelen af ejerskabet i parkerne for på den måde at skaffe kapital til at bygge nye parker.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/better-energys-rekonstruktionplan-faar-groent-lys-fra-kreditorerne

GDPR