
Ingen danskere mistede sidste år livet på grund af ulykker på elektriske anlæg. Men til gengæld er både antallet af hændelser og personskader er steget kraftigt i forhold til året før og ligger nu på det højeste niveau i de år, Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet opgørelsen over hændelser i elanlæg. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
I alt var der været 32 indberetninger om personskader, 85 indberetninger om materielle skader og 13 nær-ved hændelser, viser rapporten ”Hændelser i elanlæg 2021” fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er tredje år i træk, at indberetningerne til styrelsen er steget.
Siden 2019 er antallet af hændelser næsten fordoblet. 64 af hændelserne er sket på lavspændingsanlæg og 66 på højspændingsanlæg. I 2021 var der ingen hændelser med testudstyr. Vindmøller og elkedler er som noget nyt med i opgørelsen over hændelser i elanlæg.
- Det er meget vigtigt, at de driftsansvarlige fortsætter med at indrapportere alle hændelser. Vi kan være nervøse for, at der er et mørketal, så vi ikke har det sande billede. Jo mere viden, vi har, jo bedre kan vi målrette information og indsatser til branchen. Det er kun sådan, at vi alle kan blive klogere og lære af fejlene. Men det er klart, at det er ulykkeligt, hvis den fortsatte stigning skyldes, at der for hvert år bliver begået flere og flere fejl, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen, Sikkerhedsstyrelsen.
Stationer, anlæg hvor der foretages kobling til elforsyningsnettet, og kabelskabe er de anlægstyper, der oftest var involverede i hændelser i 2021. Der var flest personskader forbundet med hændelser på lavspændingskabler. Hovedparten af hændelserne med materiel skade i kabelskabe var elbrande, og hovedparten af hændelserne med højspændingskabler var graveskader.
- Arbejdsfejl var årsag til de fleste indberettede hændelser i 2021, og vi kan se, at de fleste personskader går ud over ikke-elsagkyndige. Det er vigtigt, at entreprenørvirksomheden søger oplysninger i Ledningsejerregistret og kontakter netselskabet, når et gravearbejde skal foregå i nærheden af et elektrisk anlæg. Entreprenøren er også forpligtet til at instruere og informere de medarbejdere, som skal arbejde i nærheden af et elektrisk anlæg, inden arbejdet igangsættes, siger Evy Boe Madsen
Rapporten "Hændelser i elanlæg 2021" kan læses her.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.