
Andel Energi, der er en del af Andel-koncernen, skal på selvvalgt direktør jeg. Det skyldes, at selskabet ønsker at styrke den ledelsesmæssige styring og resultatskabelse i Andel Energi, og i den forbindelse er det blevet vurderet, at der skal en ny ledelses- og kompetenceprofil til i stillingen som selskabsdirektør.
Den vurderign betyder et farvel til den hidtige adm. direktør Ole Vestergaard, som på baggrund af beslutningen fratræder dags dato efter mere end ti år i Andel-koncernen i forskellige funktioner. De seneste to år og ni måneder som direktør for Andel Energi, oplyser Andel i en pressemeddelelse.
- Vi har de seneste år gennemført en omfattende strategisk fokusering af vores kommercielle energisalg med det formål at sikre en solid resultatudvikling og en stærk værdiskabelse inden for vores kundeløsninger i Andel Energi. Vi vurderer i den forbindelse, at der er brug for en ny profil på direktørposten til at drive Andel Energi videre, siger Andels adm. direktør Jesper Hjulmand.
Andel Energi sælger el og naturgas til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder, og har nu igangsat en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny direktør til Andel Energi.
Moderselskabet Andel præsenterede i slutningen af april et årsregnskab for 2022, der viste et overskud på 8,3 mia. kr. Det var dog ikke på grund af Andel Energi, der kom ud af 2022 med et driftsunderskud på 324 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.