DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Andel Energi advarer kunder mod svindelbølge

Andel Energi advarer om falske mails og sms’er, der forsøger at lokke penge fra kunder  
6. FEB 2025 13.17
Kriminalitet

En bølge af svindelforsøg rammer i disse dage danske elkunder. Svindlere sender mails og sms’er, der udgiver sig for at være fra Andel Energi, hvor modtagerne trues med strømafbrydelse, hvis de ikke betaler et udestående beløb. Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse.

Svindelbeskederne forsøger at få modtagerne til at betale enten 128 kr. eller 322 kr. med kort frist. Andel Energi understreger, at virksomheden aldrig lukker for strømmen uden et længere forløb med inkasso og dialog.

- Det er vigtigt at understrege, at Andel Energi aldrig lukker for strømmen bare på grund af en for sent betalt regning. I de tilfælde, hvor det i sidste ende kan blive nødvendigt at lukke for strømmen, vil der altid have været et langt forløb med både inkasso og dialog forud for en så drastisk handling. Hvis man får en mail eller sms, hvor Andel Energi tilsyneladende truer med at slukke for strømmen, skal man altid være meget påpasselig, siger kommerciel direktør i Andel Energi, Josefine Walter.

Kunder opfordres til at logge ind på deres profil via Andel Energis hjemmeside eller app, hvis de er i tvivl om en regnings ægthed. Svindelbeskeder bliver stadig mere sofistikerede og kan ligne ægte kommunikation fra energiselskabet. Derfor anbefaler Andel Energi at være særligt opmærksom på uventede beskeder, mistænkelige links og anmodninger om personlige oplysninger.

amp

7c149ce2-7080-45ea-be10-c16e61c54b15 

Eksempel på aktuel SMS, hvor svindlere udgiver sig
for at være fra Andel Energi. Bemærk, at Andel Energi
aldrig truer med lukke for forsyningen uden forudgående
dialog. (Foto: Andel Energi)

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/andel-energi-advarer-kunder-mod-svindelboelge

GDPR