Benzinprisen kommer næppe til at stige yderligere den kommende tid. Det vurderer Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker i Danske Bank.
Forleden besluttede de olieeksporterende landes organisation (Opec) ellers at begrænse den mængde olie, de udvinder. Det fik prisen på olie - og dermed benzin - til at stige.
Men yderligere prisstigninger bliver det næppe til her og nu, vurderer Jens Nærvig Petersen:
- Virkeligheden er nok den, at man skal vænne sig til, at priserne skal ligge omkring det lejde, det ligger på nu. De ryger ikke nødvendigvis meget højere op, for der er ting, som trækker i den anden retning, siger han.
Historien forud for mødet i Opec var ellers, at olieprisen henover sommeren var begyndt at falde og lå på det laveste niveau siden starten af året. Men spekulationer om, at en stor produktionsnedsættelse af olie var på vej hos Opec, førte til en prisstigning.
Ser man alene på olieprisen for nordsøolien, ligger den på omkring 94 dollar per tønde. Det er omkring ti dollar mere, end hvad den lå på inden spekulationerne om en stor produktionsnedskæring begyndte, fortæller Jens Nærvig Pedersen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.