
Pensionsopsparinger fra 170.000 psykologer, gymnasielærere og andre akademikere tager endnu et stort skridt væk fra den fossile sektor.
AkademikerPension frasælger nemlig investeringer for 324 mio. kr. i 30 ejere af boreplatforme, som deltager aktivt i fossil ekspansion. Eksklusionerne sker efter Danwatch har afsløret brud på pensionskassens egne etiske retningslinjer for investeringer i den fossile sektor.
Akademikerpension har længe været en af de grønne frontløbere i den danske pensionssektor. Pensionskassen er udrustet med en af finanssektorens strengeste eksklusionspolitikker rettet mod den fossile sektor.
- Vi har ikke været opmærksomme på serviceselskaber, som drilling-sektoren er kategoriseret som. Vi har nu ekskluderet 30 drilling-selskaber på grund af deres involvering i fossil ekspansion, hvilket strider imod vores politik, siger Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension.
Pensionskasserne har investeret milliarder i drilling-selskaber
Danwatchs kortlægning afslørede, at den danske pensionssektor trods klimaløfter har investeret mere end 3,5 mia. kr. i drilling-selskaber, som stiller boreplatforme til rådighed for olie- og gassektoren
Boreplatformene er hyret på millionkontrakter om fossil eftersøgning for blandt andet oliegiganter som Shell, TotalEnergies, Aker BP og Equinor. Akademikerpension havde før beslutningen om frasalg investeringer for 324 mio. kr. i drilling-selskaberne. Det er dem, de nu ekskluderer.
- Vi ønsker at være den førende investor i landet inden for ansvarlige investeringer. For at opnå det har vi også brug for eksterne input. Det er vigtigt, når vi står over for situationer, hvor vores egen politik udfordres, f.eks. i tilfældet med drilling-selskaber, der deltager i fossil ekspansion som jeres artikel afslørede, forklarer Anders Schelde om eksklusionsbeslutningen.
Penge i store olieselskaber
I undersøgelsen “Ram Plet på Olien” har Danwatch gennem længere tid sat fokus på oliejagt i den norske del af Nordsøen, Norskehavet og Barentshavet.
I de norske farvandes undergrund opererer flere boreplatforme, som er ejet af selskaber, der er finansieret med danske pensionspenge. Blandt investeringerne finder man for eksempel selskaber som Transocean, Nabors, Precision Drilling, Seadrill, Shelf Drilling, Noble og Valaris. De er blandt verdens største drilling-selskaber og ejer mange operative boreplatforme.
Boreplatforme finansieres typisk via obligationer udstedt af ejerne. Det er typisk disse obligationer, som pensionskasserne investerer i.
Kilder: Pensionskassernes aktie- og obligationslister screenet mod 63 selskaber i offshore drillingsektoren.
Datakilde: Cbond og Danwatch
Note: Danica kun aktier
Note: ATP indgår ikke
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.