Der er behov for flere faglærte til bl.a. at løfte den grønne omstilling, men i langt tid er søgningen til erhvervsuddannelserne blevet mindre og mindre. Den tendens ønsker regeringen at vende, der er således planlagt at investere 900 mio. kr. i erhvervsuddannelserne frem mod 2030.
Det kan lyde som en god nyhed, men resultaterne fra en ny analyse får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at opfordre regeringen til indfase pengene hurtigere. Den nye analyse viser, at ledigheden blandt faglærte kun var på 2,1 pct. i 2022. Det er rekordlavt.
Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, og ledighedsprocenten har aldrig være så lav i de 15 dataår. Den hidtidige rekord blev sat lige op til finanskrisen i 2008, hvor 2,2 pct. af de faglærte var ledige.
Ingen andre grupper på arbejdsmarkedet havde lige så lav ledighed som de faglærte i 2022, og ingen andre grupper er i nærheden af at sætte rekord, lyder den i en meddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Vores arbejdsmarked står med en kæmpeudfordring. Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hun fortsætter:
- Ledigheden blandt faglærte er virkelig lav, og det kalder på politisk handling. For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder, at det for eksempel bliver svært at sikre kvalitet i velfærden, når der bliver mangel på social- og sundhedsmedarbejdere, og det bliver svært at gennemføre den grønne omstilling uden tilstrækkeligt med faglærte med tekniske kompetencer.
Investeringer skal fremstille erhvervsuddannelserne som attraktive
Erhvervsuddannelserne har længe kæmpet med dalende elevtal, og det har medført besparelser og nedskæringer på uddannelsesstederne. En tidligere analyse viser, at erhvervsuddannelserne har mistet i alt 1,8 mia. kr. i de årlige budgetter siden 2010. Det svarer til hver fjerde krone af erhvervsuddannelsernes samlede budgetter i 2010.
- Hvis erhvervsuddannelserne skal fremstå som et attraktivt uddannelsesvalg, der kan tiltrække flere elever, både unge og voksne ufaglærte, er der brug for nogle saltvandsindsprøjtninger. Regeringen har derfor fat i den lange ende, når den vil investere i erhvervsuddannelserne, siger Emilie Agner Damm.
I juni indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform af universitetsuddannelserne, hvori der blev udmøntet midler til erhvervsuddannelserne, og i forbindelse med sit finanslovsforslag for 2024 foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne yderligere midler.
Samlet foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne 300 mio. kr. i 2024, stigende til 700 mio. kr. i 2025, 800 mio. kr. i 2026 og 900 mio. kr. årligt fra 2030.
- De 900 mio. kr., som regeringen vil investere i erhvervsuddannelser fra 2030 er den rigtige medicin, men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er hurtigt nok, at pengene kommer ud og arbejder på erhvervsskolerne. Allerede nu har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi opfordrer regeringen til at fremrykke den fulde indfasning, siger Emilie Agner Damm.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
