
Det er 25 år siden, ADP blev etableret som fælles havnekoncern for Fredericia og Nyborg. Målet var at samle kræfterne og skabe stordriftsfordele – en strategi, som fortsat præger selskabets udvikling. Det skriver ADP i en pressemeddelelse.
Siden starten i 2000 har ADP udviklet sig i takt med markedet og haft fokus på at understøtte den danske import og eksport. Ifølge selskabets direktør er det netop evnen til at tilpasse sig, der har været afgørende.
– Jeg er utrolig stolt af at stå i spidsen for en organisation, der har bevist sin agilitet og relevans i en globaliseret verden siden 2000. ADP har været på en tilpasningsrejse for konstant at understøtte Danmarks position som en handelsnation. Det har bl.a. gjort sig gældende med etablering af Taulov Dry Port, udvikling af havnene og dannelse af ADP Energy Infrastructure, siger adm. direktør for ADP Rune D. Rasmussen.
Senest har ADP udvidet med konsolideringen af Hanstholm Havn i samarbejde med Thisted Kommune. Ifølge Rune D. Rasmussen ligger det i naturlig forlængelse af den strategi, som blev lagt for et kvart århundrede siden.
– Senest har vi i samarbejde med Thisted Kommune konsolideret Hanstholm Havn, og det er i direkte sammenhæng med den vision, der var bag etableringen af ADP i år 2000. Det er helt generelt en udviklingsrejse, som vi kommer til at kigge mere ind i hos ADP, og som kan bidrage med at udvikle den danske havnesektor i en stærkere retning i forhold til den internationale konkurrence, siger han.
ADP lægger samtidig vægt på, at medarbejderne har spillet en central rolle i udviklingen. Ifølge direktøren er det både de erfarne og de nye kræfter, der gør organisationen robust.
– ADP ville ikke være, hvor vi er i dag uden vores fleksible og omstillingsparate medarbejdere. Vi har en del medarbejdere med lang anciennitet, der har bidraget til et stærkt fællesskab samtidig med, at ADP har tiltrukket nye talenter i kraft med, at arbejdsopgaverne har ændret karakter i sammenhæng med den udvikling, som organisationen har været i. Medarbejderne har været og er en uundværlig del af vores succes og fortsatte udvikling, siger Rune D. Rasmussen.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.