DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

ADP får millioner i EU-støtte til landstrøm på Fredericia Havn

Støtten på 15,3 mio. kr., som kommer fra EU's CEF-midler (Connecting Europe Facility), skal fremskynde etableringen af landstrømsanlæg før det obligatoriske EU-krav i 2029
6. FEB 2025 14.36
EU
Havne
Økonomi

ADP har fået godkendt en ansøgning om 15,3 mio. kr. fra EU’s CEF-midler til etablering af landstrøm på Fredericia Havn. Landstrøm bliver et lovkrav i alle TEN-T-havne med en vis container- og RO/RO-aktivitet fra udgangen af 2029, men med støtten kan ADP fremskynde processen og etablere anlægget allerede i 2027, oplyser havneselskabet i en pressemeddelelse

- Vi ville under alle omstændigheder komme til at leve op til EU-kravene om landstrøm inden udgangen af 2029, men med CEF-midlerne og på baggrund af positive dialoger med vores kunder giver det os mulighed for at fremskynde dette og etablere det i løbet af 2027, siger CEO i ADP Rune D. Rasmussen.

Fredericia Havn spiller en central rolle for dansk import og eksport, og havneudvidelsen har fra starten været en del af den grønne omstilling. Med støtten fra EU’s pulje kan ADP accelerere udviklingen af en mere bæredygtig havnedrift. Det er da også anden gang inden for kort tid, at havnen modtager støtte fra CEF-midler. Det skete senest i 2024, da ADP fik omkring 50 mio. kr. i støtte til havneudvidelsen på Fredericia Havn. 

- Det var en stor anerkendelse af Fredericia Havn, da vi fik tilsagn om støtte af CEF-midlerne i sommeren 2024, og at vi får den anerkendelse endnu en gang, er vi utroligt stolte af. Fredericia Havn spiller en stor rolle for at understøtte dansk eksport og import nu og i fremtiden. Det kræver, at vi omstiller os og retrofitter vores infrastruktur, så den passer til fremtiden. Det er rigtig stort for os, at det bliver anerkendt fra EU’s side, fastslår Rune D. Rasmussen.

Flere danske projekter får støtte.

Danske projekter har i alt modtager 94 mio. kr. i støtte fra CEF-midlerne i denne omgang. Udover ADP har E.ON Drive fåre 33 mio. kr. til udrulning af landestandere til den lette og tunge transport i Danmark, og det hollandske konsortium Milance, har fået 45,7 mio. kr. til at opstille landestandere til lastbiler i Danmark. Støtten glæder transportminister Thomas Danielsen (V).

- I Danmark har vi stort fokus på den grønne omstilling og er allerede godt i gang med at sikre alternative drivmidler til transporten, men der er fortsat langt igen, før vi er helt i mål. EU-støttemidlerne er med til at understøtte transportbranchens omstilling, og det økonomiske skulderklap er med til at sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, siger ministeren. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/adp-faar-millioner-i-eu-stoette-til-landstroem-paa-fredericia-havn

GDPR