Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har ladet millionerne regne over AAU Esbjerg. Således har universitetet modtaget 46 mio. kr. til tre projekter, der er indenfor AAU Esbjergs kerneområder Offshore-energi samt elektronik og data-kontrol.
- Vi er meget glade for og stolte af at have fået midler til alle tre projekter, som hver især understøtter vores profil for AAU Esbjerg, og som dermed matcher de behov, der er i og omkring Esbjergs erhvervsliv, hvor blandt andet offshore-energi jo fylder utroligt meget. Det er med til at understrege AAU Esbjergs styrkeposition som en markant bidrager til den grønne omstilling, forklarer Simon Pedersen, lektor og sektionsleder af AAU Energi i Esbjerg i en pressemeddelelse.
Det ene EUDP-støttede projekt skal bidrage til, at der kan etableres højere og mere energieffektive vindmøller, blandt andet ved at bruge fibertov fremfor stålwirer til at hejse vindmøllerne med.
- Vi bidrager med viden om machine learning, hvor fibertovets styrke ved hjælp af kunstig intelligens og maskinsyn overvåges, og tovets tilstand forudsiges, forklarer Petar Durdevic, lektor ved AAU Energi i Esbjerg.
Lektor Ahmad Arabkooshar er involveret i de to øvrige EUDP-projekter på AAU Esbjerg, som overordnet omhandler grøn elektricitetslagring samt varme og varmelagring – det ene projekt ved blandt andet at analysere sektorkobling mellem fjernvarme og levering af procesvarme til industrien, og det andet ved at undersøge, hvordan overskydende energiproduktion fra vindmøller og solceller bedst opbevares og udnyttes:
- På et nyt storskalaanlæg i Esbjerg vil vi kunne lagre overskudsstrøm fra vedvarende energikilder i op til 14 dage i natriumhydroxid – nok bedre kendt som afløbsrens. I projektet skal vi undersøge nærmere, hvordan vi får udnyttet overskudsstrømmen mest optimalt, forklarer han.
De tre EUDP-støttede projekter på AAU Esbjerg løber over de kommende år. Foruden de tre projekter i Esbjerg har AAU fået tildelt EUDP-midler til yderligere seks projekter, blandt andet til fangst, lagring og udnyttelse af CO2, energieffektivisering samt persontransport og let varetransport.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.