DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Prisen "Årets Sustainability Leder" blev på Sustain Awards overrakt til Aarhus Havns driftdirektør, Anne Zachariassen.
Aarhus Havn

Aarhus Havns driftsdirektør vinder bæredygtighedspris

Anne Zachariassen, der er driftsdirektør på Aarhus Havn, har vundet prisen som årets sustainability leder.
15. OKT 2021 9.38
Havne
Klima
Navne

Blandt fem danske erhvervsledere, der var nomineret til prisen "Årets Sustainability Leder" faldt valget torsdag på Aarhus Havns driftsdirektør Anne Zachariassen. Prisen blev uddelt ved Sustain Awards 2021 i København, skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Kriterierne for at vinde prisen var, at man som leder har sat en ny og mere ambitiøs bæredygtig retning for virksomheden det seneste år, ligesom det var et krav, at man har gjort en målbar forskel som leder i forhold til bæredygtighed.

Indstillingerne til prisen er kommet efter, at redaktionen på Sustain Report har spurgt flere ledende figurer fra det danske sustainability-miljø, hvilken leder, der i 2021 specielt har udmærket sig i arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling, og blandt de nominerede blev Anne Zachariassen altså udpeget som den bedste. 

- Indtil for nogle få år siden var jeg af den opfattelse, at hvis vi bare valgte de rigtige teknologiske løsninger og i øvrigt opførte os fornuftigt, så skulle det nok gå. Men så gik det op for mig, at situationen omkring klimaet er meget kritisk, og hvis vi skal have held til at vende situationen, så skal verdens virksomheder i aktion, og vi skal have politikerne til at handle sideløbende, sagde Anne Zachariassen fra talerstolen.

Aarhus Havn har i de seneste år bl.a. indført rabat til grønne skibe, etableret landstrøm til Molslinjens færger og for nylig besluttet at investere i landstrøm til krydstogtskibe. Desuden er havnen i dag belyst med LED. Endelig arbejder Anne Zachariassen for at øge biodiversiteten både på land med blomstrende arealer og til vands med biohuts, der skal øge fiskebestanden i havnen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/aarhus-havns-driftsdirektoer-vinder-baeredygtighedspris

GDPR