I et samarbejde med DTU har cementproducenten Aalborg Portland denne uge officielt idriftsat et nyt pilotanlæg til CO2-fangst. Projektet, der er navngiver CORT, er bl.a. realiseret med 13 mio. kr. fra innovationsfoden, og er de første erfaringen Aalborg Portland gør sig med CO2-fangst fra cementproduktion.
- Cement er et uundværligt materiale i byggeriet og indgår i alt fra bygninger til store infrastrukturprojekter. Derfor er det afgørende, at vi skaber en mere klimavenlig cementproduktion, og her vil CO2-fangst spille en vigtig rolle, fordi det ganske enkelt ikke er muligt at fremstille cement uden at frigive CO2, siger Søren Holm Christensen, CEO hos Aalborg Portland, i en pressemeddelelse, han fortsætter:
- De erfaringer, vi gør os nu i samarbejde med DTU, bliver afgørende for Aalborg Portlands grønne omstilling. Derfor er det også et enormt vigtigt skridt, vi tager med idriftsættelsen af dette pilotanlæg, og vi har store forventninger til resultaterne.
Mobilt anlæg
Det er DTU, der har udviklet det mobile CO2-fanstanlæg, der ud er sat op hos Aalborg Portlands største cementovn. Anlægget, der kan fange op til et ton CO2 i døgnet, skal efter planen testes hos Aalborg Portland frem til oktober 2023, og det skal således danne grundlaget for etablering af et anlæg i fuld skala. Anlægget bliver drevet af overskudvarme fra cementproduktionen.
- Med det her projekt kommer vi til at udvikle ny teknologi, der vil reducere CO2-udledninger og bidrage til en markant mere klimavenlig cementproduktion i Danmark. Derfor er det også fantastisk og helt unikt, at vi nu sætter dette projekt i søen hos en virksomhed, der spiller en så stor rolle på klimadagsordenen, siger lektor ved DTU Kemiteknik og leder af projektet, Philip Loldrup Fosbøl
Aalborg Portland arbejder målrettet frem mod 2030 på at reducere sin CO2-udledning med 1,6 millioner tons. Cementkoncernen har sat et loft på CO2-udledningen på 600.000 tons i 2030 uanset aktivitetsniveau, og det svarer til en reduktion på 73 procent af den nuværende udledning. Her skal CO2-fangst spille en vigtig rolle og levere en CO2-reduktion på 400.000 tons om året.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.