AABENRAA: Torsdag formiddag mødtes Danmarks transportminister, Thomas Danielsen (V), med Aabenraa Kommunes borgmester på rådhuset i Aabenraa, hvor de drøftede en række forskellige transportrelaterede emner, ikke mindst vigtigheden af en udvidelse af Ensted Havn. Det oplyser kommunen i en pressemeddelese.
- Transportministeren og jeg drøftede udviklingen af havnen i Aabenraa, da et enigt byråd i Aabenraa Kommune netop arbejder for at videreudvikle en aktiv og bæredygtig erhvervshavn i Aabenraa af national og international betydning, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K).
Aabenraas havn er i forvejen vigtig for leveringen af råstoffer til både byggerier og landbrug, og ikke mindst til udskibning af store vindmølledele, og i fremtiden kan der blive endnu mere travlt i havnen.
- Havnen oplever en stigende efterspørgsel. Derfor er der et behov for, at der foretages store investeringer i en udvidelse af Ensted Havn, så havnen også fremover kan spille en afgørende rolle for forsyningssikkerheden. Helt konkret er der behov for, at havnen i fremtiden kan håndtere stadigt større komponenter. Desuden vil det kommende PtX-anlæg producere brændstof, som skal sejles til andre dele af verden, så der vil i fremtiden uden tvivl være mere aktivitet på havnen, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.