DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

26 mio. kr. til ny drone-teknologi skal beskytte Danmarks undervandsinfrastruktur

  Innovationsfonden støtter udviklingen af autonome droner, der skal forhindre sabotage mod rørledninger, kabler og havvindmølleparker.  
6. AUG 2025 11.48
Offshore
Research & Development
Sikkerhed
Økonomi

Et nyt forskningsprojekt får støtte fra Innovationsfonden til at udvikle autonome droner, der skal forhindre sabotage og sikre kritiske installationer under havets overflade. Konkret investerer Innovationsfonden 26 mio. kr. i projektet gennem sit Grand Solutions-program.

Projektet U-SHIELD skal beskytte installationer som rørledninger, kommunikationskabler og offshore vindmølleparker mod ubudne undervandsfartøjer. Ved at udvikle en autonom drone, der kan identificere og immobilisere trusler, skal teknologien bidrage til at sikre infrastrukturen bag både energiforsyning og kommunikation.

-  U-SHIELD-projektet repræsenterer et stort skridt fremad i beskyttelsen af vores kritiske undervandsinfrastruktur. Ved at kombinere avanceret teknologi og samarbejde mellem førende eksperter, kan vi skabe en løsning, der ikke kun beskytter vores ressourcer, men også fremmer sikkerheden og stabiliteten i vores samfund, siger Tim Lysholt Jensen, der er VP Products & Technology hos Teledyne RESON A/S.

Bag projektet står Teledyne RESON i samarbejde med Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Subsea. Projektet har et samlet budget på 36,51 mio. kr. og løber over tre år. Offshore energiselskabet Vattenfall stiller testfaciliteter til rådighed.

- U-SHIELD bidrager til at udvikle teknologi, der kan gøre vores samfund mere robust over for trusler mod de systemer, vi alle er dybt afhængige af – fra energiforsyning til kommunikation. Det rummer et spændende potentiale for både Danmark og Europa, og vi glæder os til at følge projektet, siger Innovationsfondens direktør, Cecilie Brøkner.

amp
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/26-mio-kr-til-ny-drone-teknologi-skal-beskytte-danmarks-undervandsinfrastruktur

GDPR