
2024 blev et udfordrende år for Crossbridge Energy A/S med et underskud på 274,1 mio. kr. Resultatet skyldes blandt andet lavere marginer på verdensmarkedet, øget konkurrence og et omfattende vedligeholdelsesstop, som også omfattede en brand på raffinaderiet i Fredericia. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
- Det har været et år med særdeles lave marginer og en øget konkurrence. Verdensmarkeds-situationen har haft en kæmpe indvirkning på os, og vi har måtte agere som ansvarlig virksomhed og tilpasse os, siger Finn Schousboe, der er adm. direktør i Crossbridge Energy.
Tilpasningerne betød blandt andet, at 30 medarbejdere blev afskediget i løbet af 2024, og der blev gennemført en række omkostningsbesparende tiltag. Ifølge selskabet er det nødvendigt for at kunne navigere i et fremtidigt marked præget af lave marginer og nye nationale afgifter. Crossbridge Energy mener, at de danske afgifter skævvrider konkurrencen, da udenlandske produkter kan importeres uden om disse byrder.
- Det nationale afgiftstryk, som introduceres for øjeblikket, gavner ikke vores konkurrenceevne. Det skal der findes løsninger på for at sikre den fortsatte danske forsyningssikkerhed, fordi det skævvrider konkurrencen unødigt, da produkterne kan importeres udenom disse afgifter. Vi løber altså maraton mod verdenseliten, men må gøre det iført blyvest, siger Finn Schousboe.
I løbet af året investerede Crossbridge Energy over 490 mio. kr. i anlæg og udstyr, herunder energibesparende løsninger og støjreduktion. Vedligeholdelsesstoppet i Fredericia involverede over 600 eksterne arbejdere og medførte, at olieindtaget faldt til 2,7 mio. tons – mod 3 mio. tons året før.
Virksomheden har desuden arbejdet videre med implementeringen af ESG-rapportering i tråd med EU’s kommende krav, selvom reglerne er blevet ændret. Crossbridge Energy producerer over 35 pct. af Danmarks flydende brændstof og er landets eneste producent af jetbrændstof.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.