DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det bliver formentligt Vestas V236-15.0 MW-mølle, der kommer til at stå i vindmølleparkerne Empire Wind 1 og 2. Møllen, der er under udvikling, er væsentligt større end V164-8.4MW-møllen, som ses på billedet her.
Vestas

Vestas er tæt på største ordre nogensinde

Vestas er med sin kommende kæmpe vindmølle V236-15.0 MW blevet valgt som foretrukken leverandør til Bp og Equinors amerikanske projekter Empire Wind 1 og 2 en mulig bestilling på 2,1 GW.
18. OKT 2021 15.50

Vestas' kommende flagskibsvindmølle V236-15.0 MW kommer efter alt at dømme til at skulle stå i et USA største havvindmølleprojekter ud for New York.

Således har Bp og Equinors joint venture, der står bag havvindmølleparkerne Empire Wind 1 og Empire Wind 2, valgt den danske vindmølleproducent som foretrukken leverandør, oplyser Vestas i en pressemeddelelse. 

Der er tale om en bestilling på 138 vindmøller med en kapacitet på 15 MW hver. Det svarer til en samlet kontrakt på 2,1 gigawatt (GW).

- Vi er stolte over at indgå i partnerskab med Equinor og Bp som foretrukken leverandør til Empire Wind 1 og 2, samt at kunne levere vores V236-15.0 MW-mølle for at kunne hjælpe New York med at opfylde sine ambitiøse mål for havvind, siger Laura Beane, der er chef for Vestas North America-division.

Også Equinor glæder sig over aftalen, og selskabet lægger ikke skjule på, at det er størrelsen på Vestas nye mølle, der har været med til at sikre bestillingen. 

- Vi er glade for at have valgt en foretrukken leverandør, for det som bliver den største kontrakt på Empire Wind-projektet. Møllerne har den største tilgængelige installerede effekt på markedet, og det matcher godt med de ambitioner, vi har for projektet. Vi har valgt den teknologi, som giver størst værdi for Empire Wind fra verdens største vindmølleproducent. Det er topmoderne teknologi, som flytter grænserne for vindkraft, siger Arne Sigve Nylund, der er koncern direktør for projekter, boring og indkøb i Equinor. 

Analytiker: Vestas er godt på vej frem

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger Vestas tæt, vil bestillingen fra Equinor og Bp være den største aftale nogensinde for Vestas, hvis det bliver en endelig kontrakt.

- Det er virkelig en kæmpe appelsin, der er faldet ned i Vestas' turban, siger han.

Den seneste aftale viser, at Vestas' havvind sats er godt på vej frem, vurderer Jacob Pedersen. Tidligere har V236-15.0-møllen også sikret Vestas positionen som foretrukken leverandør til den 900 MW store tyske havvindmøllepark He Dreiht.

- For at kunne få succes på havet skal man i første omgang lande nogle aftaler, og det her er et bevis på, at Vestas kan vinde nogle af de rigtig store ordrer. Havvindprojekter er større end på land, og det indebærer også en anden type risiko for Vestas, og det skal selskabet nu bevise, at man er i stand til at håndtere, siger han.

Vestas meldte for nyligt ud, at man vil opstille en prototype af V236-15.0 MW-møllen i Østerild næste år. 

USA er kun i sin spæde start for havvindmøller, men den amerikanske præsident, Joe Biden, satte tidligere i år et mål om, at der i 2030 skal være omkring 30 GW havvind i USA. Det vil alene kunne forsyne omkring ti millioner husstande med strøm.

amp / ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-er-taet-paa-stoerste-ordre-nogensinde

GDPR