Siden tirsdag har de timelønnede ansatte på Vestas' fabrikker været i strejke, som følge af utilfredshed med det lønudspil, de er blevet præsenteret for af vindmølleproducenten. Nu er størstedelen på de vestjyske fabrikker dog snart tilbage på arbejde igen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Således arbejde natholdet på fabrikken i Lem i aftens ligesom dagsholdet også er tilbage i dag. Desuden skriver avisen at medarbejderne i Videbæk også er mødt ind i dag. På havnen i Ringkøbing gik natholdet hjem i aftes, men fra morgenstunden er 170 mand på overarbejde.
- I Ringkøbing arbejder de normalvis ikke om fredagen, men lige under halvdelen er blevet kaldt ind på overarbejde, som var varslet inden konflikten, siger Henning Boye Kristensen, formand for 3F Ringkøbing-Skjern, som håber, men ikke vil garantere at alle medarbejdere i Vestjylland er tilbage på mandag.
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern er medarbejderne på Vestas øvrige fabrikker landet over også ved at være tilbage på arbejde.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.