DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Elnettet skal opgraderes for at leve op til fremtidens behov. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ny energikrisestab under NEKST skal accelerere udbygning af elnettet

En ny arbejdsgruppe under NEKST, den nationale energikrisestab, skal finde konkrete løsninger, der kan speede netudbygningen op. Kristina Lee, Corporate Vice President i Novo Nordisk, bliver formand for gruppen.
24. NOV 2023 12.18
Navne

Danmark har store ambitoner om både mere sol- og vindenergi med også om en generelt større elektrificering af det danske samfund, hvor elbiler, varmepumper og PtX-anlæg vil spille en større rolle.

En sådan udvikling vil dog betyde et væsentligt større elforbrug, og det kræver et stærkere elnet.

For et skubbe på udviklingen af det danske elnet har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard M) nedsat et en ny arbejdsgruppe under den nationale energikrisestab (NEKST), der skal sikre, at elnettet er forberedt til de øgede mængder strøm, som følger med den grønne omstilling. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Den grønne omstilling er vor tids største byggeprojekt, og elnettet er en grundsten. Uden tilstrækkelig netkapacitet – og samplacering af elforbrug og -produktion – når vi ikke i mål med de store ambitioner for vedvarende energi. NEKST skal sikre hurtigere udbygning af elnettet, og at vi udnytter det eksisterende net bedst muligt, siger Lars Aagaard.

Novo Nordisk chef bliver forperson

NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet vil tælle medlemmer med erfaring med og kendskab til de problemstillinger, der knytter sig til udbygning af elnettet. 

Som forperson for den nye NEKST-arbejdsgruppe har ministeren udpeget Kristina Lee, som er Corporate Vice President i Novo Nordisk.

Ministeriet fremhæver, at Kristina Lee har et relevant kendskab til grøn omstilling, indsigt i elektrificeringsaspekter og solid erfaring med energikrisehåndtering. 

Med Lee i spidsen skal arbejdsgruppen komme med konkrete anbefalinger og løsninger, der skal strømline og afkorte processerne for netudbygning i hele forløbet – fra behovet afdækkes, til forbindelserne sættes i drift.

- Danmark skal udvide elnettet for at forberede elektrificering og drive grøn omstilling – i hidtil uset skala og hast. Jeg glæder mig til at bidrage til, at vi med rettidig omhu får skabt løsninger på tværs af alle parter, så vi kan lykkes i fællesskab, siger Kristina Lee.

Derudover skal arbejdsgruppen se på tiltag, der kan aflaste elnettet og derigennem øge omstillingshastigheden. NEKST skal tage teten op med udgangspunkt i allerede igangsatte tiltag og analyser.

NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettet

  • Kristina Lee, Corporate Vice President, Novo Nordisk - forperson
  • Marian Kaagh, Vice President, Energinet
  • Agga Hjortkjær, funktionschef, Cerius-Radius
  • Per Strøm Kristensen, direktør, Infrastruktur, Jysk Energi
  • Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
  • Emil Vikjær-Andresen, Head of Power-to-X, European Energy
  • Hanne Christensen, CEO, Force Technology
  • David Tveit, direktør, Energi og Klima, Teknologisk Institut
  • Christian Sand, forbrugerpolitisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk
  • Mikael Mikkelsen, Datacenter Director, Microsoft
  • Christina Føns, teknik- og miljødirektør, Middelfart Kommune

Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ny-energikrisestab-under-nekst-skal-accelerere-udbygning-af-elnettet

GDPR