DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Cadelers CEO Mikkel Gleerup er flyttet til fra Kolding til Monaco.
Pressefoto Cadeler

Dansk topchef for vindrederiet Cadeler siger farvel til Danmark

Installationsrederiets CEO Mikkel Gleerup har rykket teltpælene op og forladt Danmark.
19. JUL 2025 13.06
Erhverv
Internationalt
Navne
Offshore

Cadeler er en af de vigtige spydspidser i den grønne omstilling, for installationsrederiet for offshore vindmøller er blevet verdens største af sin slags efter fusionen med Monaco-rederiet Eneti i december 2023. I forbindelse med fusionen blev det oplyst, at hovedsædet skulle ligge i København, hvor firmaadressen i dag ligger på Kalvebod Brygge.

Nu viser virksomhedsinformationer dog, at direktøren har flyttet sin private bopæl til Monaco. Folkeregisteret i Kolding bekræfter, at Mikkel Gleerup har flyttet sin adresse til Monaco.

CEO’ens nybyggede villa fra 2022 i Kolding blev solgt i begyndelsen af juli måned med overtagelse af den nye ejer i november 2024 til en pris af ikke mindre end 7,4 mio. kr. – hvilket JydskeVestkysten tidligere har skrevet. Avisen bemærker samtidig, at det er en af kommunens dyreste boliger.

Mikkel Gleerups nye domicil, må formodes at ligge i en helt anden og højere kategori prismæssigt, for lejligheden ligger på 19. etage i højhuset Château Périgord. Ejendomsudbyderen betegner da også komplekset som: ”Et usammenligneligt liv i luksus”.

Flere Cadeler-topflok har adressse i Monaco

Af Cadelers regnskab for 2023 fremgår det, at Mikkel Gleerups lønindtægt ligger i en indkomstklasse, der gør det muligt at tage bopæl i Monaco. Mikkel Gleerup hentede en løn på 1.450.449 euro i 2023, hvilket svarer til knap 11 mio. kr. Dertil kommer aktieoptioner for flere millioner hvert år.

Det er ikke kun Mikkel Gleerup fra Cadeler, der har bopæl i Monaco. Det samme har Emanuele Lauro, der er bestyrelsesmedlem i Cadeler og fhv. CEO for Eneti, og også Cadelers danske CFO, Peter Brogaard Hansen bor i fyrstendømmet. Monaco ligger ved Middelhavet øst for Nice, hvorfra den internationale lufthavn har direkte flyvninger til både København og andre storbyer

DOI.dk arbejder på en kommentar fra Mikkel Gleerup om, hvorfor han er fraflyttet Danmark, og om Cadeler også er på vej til at flytte sit hovedsæde ud af Danmark til Monaco.

Cadeler har en flåde på ti skibe. Læs også her DOI.dk's interview og reportage med Mikkel Gleerup fra 2022.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/dansk-topchef-for-vindrederiet-cadeler-siger-farvel-til-danmark

GDPR