DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Dansk industri ligger i global top for automatisering

Ny analyse viser, at danske industrivirksomheder har blandt verdens højeste robot­tæthed uden for bilindustrien.   
9. JAN 2026 9.33
Arbejdsmarked
Produktion

Danmark er blandt de mest automatiserede industrilande i verden, når bilindustrien sorteres fra. Med 326 robotter pr. 10.000 ansatte er dansk industri nummer fire globalt og ligger øverst i Europa ifølge en ny analyse. Det oplyser Dansk Metal i en pressemeddelelse.

Analysen viser, at Danmark kun er overgået af Sydkorea, Kina og Japan, mens resten af Europa ligger markant lavere. Bilindustrien er udeladt, fordi automatiseringen her begyndte tidligt, og fordi Danmark ikke har en væsentlig bilproduktion. I 2024 passerede Danmark for første gang 10.000 industrirobotter på tværs af sektorer, og de seneste fire år er antallet vokset med knap 12 pct. årligt.

- Fremtidens vækst og arbejdspladser skal nås med flere robotter og flere faglærte, og vi har et fantastisk udgangspunkt i Danmark, som kun er styrket de seneste år. Nu er det op til arbejdsgiverne at indfri potentialet og holde momentum ved at fortsætte med indkøb af nye automatiseringsløsninger,’’ siger Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. 

Udviklingen drives især af de store virksomheder, mens små og mellemstore virksomheder halter efter.

- Rigtig mange virksomheder står lige nu og mangler faglærte medarbejdere. Der skal selvfølgelig uddannes flere, men virksomhederne må også se indad. En del af den langsigtede løsning er at automatisere produktionen, så færre medarbejdere kan nå mere. Det har de store virksomheder forstået. Nu gælder det om, at også de små og mellemstore virksomheder får fokus på det, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/dansk-industri-ligger-i-global-top-for-automatisering

GDPR