En væltet vindmølletransport medfører mandag morgen, at tilkørsel 73 Korskro til Esbjergmotorvejen er spærret. Det oplyser Michael Karsen, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Den er væltet og spærrer vejen. Den kommer nok til at ligge der nogle timer endnu, og det vil uundgåeligt give nogle trafikale problemer i morgentrafikken, siger han.
I opslag på det sociale medie X gør Vejdirektoratet Trafikinfo også opmærksom på hændelsen. Her lød det først, at man forventede at kunne genåbne vejen i løbet af morgenen. Men kort før klokken 10.00 er tidspunktet for den forventede åbning blevet skubbet til i løbet af eftermiddagen.
Michael Karsen kan ikke give flere oplysninger om, hvordan vindmølletransporten væltede, men han oplyser, at den vejer omkring 600 ton. Det er derfor ikke en helt let opgave at få den fjernet, forklarer vagtchefen.
- Der er sikkert skader på køretøjet, uden vi lige har overblik over det. Og jeg tænker da også, at man skal have tjekket vejen for skader.
/ritzau/ jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.