DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske statsledere skal blandt andet diskutere USA's toldkrig på EU-topmødet torsdag. EU-Kommissionen forsøger i øjeblikket at forhandle en aftale på plads med USA. - Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Statsminister: EU skal svare igen hvis USA ophæver toldpause

Statsministeren går ind for toldforhandlinger, men hun går ind for straftold, hvis forhandlinger strander.  
10. JUL 2025 6.29
EU
Internationalt
Politik
Økonomi

EU burde have et modsvar klar til amerikansk told, hvis USA ophæver deres pause på told på europæiske varer i starten af juli. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et EU-topmøde i Bruxelles torsdag.

- Mit temperament er til, at hvis amerikanerne fastholder, så bliver vi selvfølgelig nødt til at svare igen på tilsvarende måde.

Samtidig understreger hun, at hun grundlæggende mener, at handelskrig mellem allierede er forkert.

- Det er i mine øjne mærkeligt at underminere hinandens økonomi, når vi i går på et Nato-møde blev enige om, at der er farer hele vejen rundt. Vi skal gøre vores økonomier så stærke, at vi både kan opruste, at vi kan beholde konkurrenceevnen, og at vi kan sikre, at straftolden fungerer, siger Mette Frederiksen.

Først og fremmest burde EU-Kommissionen fortsat forsøge at forhandle. Men hvis det ikke lykkes, skal der andre greb til, mener statsministeren.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Danmark går ind for at acceptere en basistold på ti procent for at undgå en handelskrig, svarer Frederiksen, at landene endnu ikke er færdige med den diskussion.

Flere lande er kritiske 

Flere lande, herunder Ungarn og Tyskland, har udtrykt, at de mener, at EU-Kommissionens forsøg på at få handelskrigen med USA afblæst, ikke er effektive nok.

USA's præsident, Donald Trump, pauserede den 9. april de toldsatser, han havde pålagt europæiske varer. Dengang sagde han, at pausen kommer til at vare 90 dage. Dermed forventes EU-Kommissionen enten at presse på for en handelsaftale mellem USA og EU eller at indføre modtold på varer fra USA.

Det er EU-handelskommissær Maros Sefcovic, der forhandler med den amerikanske administration på vegne af EU.

Den tyske kritik lyder, at kommissionen er for detaljeorienteret i forsøget på at skabe aftaler for forskellige varer. Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ønsker, at kommissionen forhandler aftaler på plads for fire eller fem af Europas største industrier.

Fra Ungarns side lyder kritikken, at den europæiske forhandler er "meget svag" sammenlignet med sin amerikanske modpart.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/statsminister-eu-skal-svare-igen-hvis-usa-ophaever-toldpause

GDPR