DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Anlægget opføres som nævnt ved Salling Groups danske hovedkvarter i Årslev ved Aarhus, hvor omkring 1.400 medarbejdere har deres daglige gang på lagre samt i bageri og administration.
Salling Group

Salling Group klar til at bygge kæmpe solcelleanlæg

Anlægget skal årligt levere energi svarende til fem Bilka-varehuse og styrke virksomhedens mål om at blive CO2-neutral senest i 2050.
26. SEP 2025 13.00
Energi
Energilagring
Klima

Salling Group planlægger at bygge et stort solcelleanlæg ved deres hovedkvarter i Årslev udenfor Aarhus.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Anlægget, som bliver på cirka 50.000 m2, forventes at stå klar i 2026 og vil årligt levere 10 mio. kWh, svarende til energiforbruget i fem Bilka-varehuse.

Projektet er en del af Salling Groups strategi om at øge egenproduktionen af energi og reducere virksomhedens CO2-aftryk med målet om at blive klimaneutral senest i 2050. Hidtil har virksomheden installeret 470 solcelleanlæg på butikker, lagre og administrationsbygninger.

- Som virksomhed har vi et mål om, at vi senest i 2050 har fjernet det CO2-aftryk, som vores virksomhed i dag sætter fra driften af vores butikker og øvrige forretning. Det betyder blandt andet, at vi skal bruge stadig mere vedvarende energi, og her giver den nye solcellepark et væsentligt bidrag, siger Henrik Vinther Olesen, bæredygtighedsdirektør i Salling Group,

Anlægget har gennemgået en omfattende miljøscreening, og mangler kun den sidste godkendelse fra Aarhus Kommunes Miljøafdeling, før byggeriet kan gå i gang. 
 
 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/salling-group-klar-til-at-bygge-kaempe-solcelleanlaeg

GDPR